Investering. Det koster i dag omkring 2,5 mia. kr. at holde de danske folkebiblioteker kørende hvert år.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Investering. Det koster i dag omkring 2,5 mia. kr. at holde de danske folkebiblioteker kørende hvert år.

Bøger

Bibliotekerne er en god forretning

Økonomisk analyse viser, at samfundets gevinst fra bibliotekerne er på 2 mia. kr. om året alene på uddannelsesområdet.

Bøger

For første gang har økonomer sat tal på den værdi, som de danske folkebiblioteker tilfører samfundet. En analyse fra konsulenthuset Copenhagen Economics viser, at bibliotekerne årligt øger det danske bruttonationalprodukt med 2 milliarder kroner.

Forklaringen på den positive økonomiske effekt er, at bibliotekerne er en af hovedkræfterne, når børns læsefærdigheder stimuleres uden for skoletiden.

»Samfundsgevinsten kunne endda være endnu større, hvis bibliotekerne videreudviklede tilbuddene, så sigtet var at stimulere læselysten og børns læsefærdigheder mest muligt. Derfor ser vi også vores analyse som et indspark til bibliotekerne om, at det kunne være et område, hvor de skulle fokusere indsatsen«, siger Christian Jervelund, der er økonom og partner i Copenhagen Economics.

Effekten på samfundet

Analysen af bibliotekerne er bestilt af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje samt Danmarks Biblioteksforening.

Ifølge økonomerne kommer produktivitetsgevinsten i samfundet i tre led. Først vokser børnenes læsefærdigheder, dernæst øger læsefærdighederne sandsynligheden for at tage en uddannelse, og med højere uddannelsesniveau stiger produktiviteten og dermed bidraget til samfundsøkonomien.

Formanden for Danmark Biblioteksforening, Steen B. Andersen, er meget tilfreds med den nye analyse, fordi det er uafhængige økonomer, der har vurderet de samfundsøkonomiske virkninger af biblioteksvæsenet.

»Vi er normalt gode til at måle os på, hvordan det går med udlånet af bøger, men vi har ikke kunnet sætte ord på, hvad effekten af bibliotekerne i øvrigt er. Ude i kommunerne er der en tendens til at se bibliotekerne som nogle udgifter, der skal skæres ned. Nu må det også med i kalkulen, at det har en effekt på samfundet, om man skærer ned på bibliotekerne, eller man ruster op«, siger Steen B. Andersen.

Meget andet end bogudlån

Han kender problemstillingen fra sig selv, idet han sidder i Aarhus Byråd, hvor han er formand for netop kulturudvalget.

Kulturminister Marianne Jelved (R) siger, at biblioteksrapporten dokumenterer en fornemmelse, hun og mange andre havde i forvejen.

»Både brugere og ikkebrugere værdsætter nemlig biblioteket meget højt. Den store velvilje giver os et godt grundlag for at udfolde bibliotekernes potentiale, så endnu flere får del i den verden af oplevelser, indsigt, oplysning, dialog og refleksion i fællesskaber, som sker på bibliotekerne«, siger hun.



Marianne Jelveds udtalelse henviser til, at nordiske studier viser, at mange er positivt indstillet over for bibliotekerne, selv om de faktisk ikke bruger dem selv.

Vi skal i højere grad række ud i omverdenen

Det koster i dag omkring 2,5 milliarder kroner at holde de danske folkebiblioteker kørende hvert år, og de seneste par årtier har bibliotekerne næsten hvert år mærket kommunalpolitikernes spareiver.

Den helt store sparerunde kom i forbindelse med kommunalreformen, da der blev lukket mere end 100 biblioteksfilialer i landet, så der nu er knap 500 tilbage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Færre udlån, flere besøgende

De seneste mange år har folkebibliotekerne haft faldende udlån af bøger. Det samme har været tilfældet i de øvrige nordiske lande. Sidste år faldt udlånet med 3 procent til godt 28 mio. udlån.

»Derimod har vi set, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stabilt, for folk kommer for at efterspørge alle mulige andre ydelser. De deltager i debatter, uddannelsesforløb, foreningsliv eller søger et roligt studierum«, siger Steen B. Andersen.

Han ser ikke kun analysen fra Copenhagen Economics som et redskab for, hvordan omverdenen skal se på bibliotekerne. Efter hans mening skal analysen også være med til at præge den interne debat om, hvad bibliotekernes rolle skal være i fremtiden.

»Der har været en opfattelse af, at verden skulle komme til os. Vi skal i højere grad række ud i omverdenen og skabe nye partnerskaber og værdikæder. Jeg kunne godt forestille mig, at der kom et øget samarbejde med folkeskolerne«, siger han.

Ifølge økonomerne i Copenhagen Economics kunne bibliotekerne også se på muligheden for at blive et frirum for de særligt fokuserede og interesserede, som måske viser sig at have ideen til det, der kunne blive den næste Skype.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce