Inspirerende. De tre forfattere bag bogen 'Frit Flet'  - Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup - modtager den nystiftede pris, som også er opkaldt efter deres banebrydende bog (arkivfoto).
Foto: PETER KLINT

Inspirerende. De tre forfattere bag bogen 'Frit Flet' - Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup - modtager den nystiftede pris, som også er opkaldt efter deres banebrydende bog (arkivfoto).

Bøger

Litteraturredaktøren: Ny pris skal hædre eksperimenterne

Politikens Litteraturpris har fået en lillesøsterpris til det nybrydende i det litterære felt.

Bøger

Politikens Litteraturpris engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk der hvert år skal belønnes med æren og 200.000 kr. for sine litterære kvaliteter.

Det er en folkelig kvalitetspris, som de første tre år er gået til Kim Leine, Yahya Hassan og Jens Andersen, forfattere, som også huserer på bestsellerlisterne. Men der findes masser af andre gode og fremragende bøger, som lever et mere stille liv og trods indlysende kvaliteter ikke altid får den opmærksomhed og hyldest, de fortjener.

For også at kunne prise udgivelser, der arbejder nybrydende og eksperimenterede i det litterære felt, har vi valgt at supplere vores store litteraturpris med en særpris på 50.000 kr., og vi har givet den navn efter sidste års mest originale bogværk om sammenhængen mellem litteratur og liv: ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.

Sammen med grafisk tilrettelægger Kim Lykke har de skabt et bogværk, som går sine helt egne veje, både hvad angår indhold og form, og vi er mægtig glade for at have fået lov til at forankre vores nybryderpris i netop dette værk. Det skal blive spændende at se, hvilke litterære fletterier og fletværker der de kommende år løber med vores nye pris, som finder sin modtager efter afstemning på Politikens litteraturredaktion.

Latteren er sandhedens instrument

FFF, som blev anmeldt her i avisen i sin tid af en overstrømmende Lilian Munk Rösing, består af mailkorrespondancer, breve, teaterstykker, festsange, essays, sanglege, interviews, spørgeskemaer, poesi og prosa, som blander sig med hinanden og handler om alt muligt med forbindelse til køn, frihed og fællesskab: Sådan var det at være teenagepige. Sådan så det ud, da jeg var gravid kvinde. Sådan er det at være lonely together i andelsforeningen.

LÆS ANMELDELSE

Fletværket er en af den slags hjertevarme udgivelser, som fra tid til anden bliver skabt af folk, der holder nok af hinanden til at turde lade slørene falde. Og som har talent og mod til at omsætte erfaringen med at få herpes til en sang med fem vers med omkvæd. Eller finde på ’holde på bolle’, en sangleg for tyve bistandsklienter, som i en baggård skal kappes om en bold med risiko for at få trukket et strafgebyr på 15.000 kr. i deres sociale ydelse, hvis de taber.

Sådan er det at være lonely together i andelsforeningen.

Det er en gammel indsigt, at latteren er sandhedens instrument. Når de mange stemmer og tonelejer i FFF virker så inspirerende, er det, fordi humoren hele tiden ligger på lur. Hver gang en alvorsperson billedligt talt har været oppe på talerstolen, er det tid til sjov igen. Sammen med bindegale sanglege og teaterstykker sørger guddommeligt morsomme lister og bekendelser for, at køns- og frihedsprojektets alvor får modspil af fjant og fjol. Lageret af opbyggelige pinligheder, som igen og igen peger på, at vi alle er ens i vores mangel på perfektion, synes uudtømmeligt.

Interview med egne børn

I et interview bliver en kvindelig kønsforsker spurgt, om man efter hendes mening kan tale om kvindeundertrykkelse i Skandinavien.

»Jeg mener, det i sig selv er undertrykkende at bruge ordet ’kvinde’ i ental«, lyder svaret, men hovedindtrykket er, at FFF hejser flaget for en frimodig kønsbevidsthed, der først og fremmest retter opmærksomheden mod dem, der endnu er på vej, de unge:

Når I tænker på mig som ung, hvad er så det første, der falder jer ind, spørger moderen. »Bræk. Alkohol. Mensespletter. Lidt suppeagtig«, lyder svaret. Er du glad for din krop? Søn på 11 år: »Ja. Jeg har det godt i min krop, men samtidig ved jeg jo ikke, hvordan det er at være i andre menneskers kroppe. Men altså, jeg har det ikke dårligt i min«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Søn på 22: »Jeg kan godt lide min krop, men min krop kan ikke lide mig, den lytter ikke til mig, det er en psykisk ting, det tager lang tid at lære sin krop at kende. Og det er ’kvinde, kend din krop’, men det er ikke ’mand, kend din krop’. Du har en tissemand og en ølmave, og du kan spise en masse kød, ikke? Det er mandens krop«. Hvordan vil du gerne være, når du bliver voksen? Søn på 11: »Jeg vil gerne være ligesom mine tre brødre og min far. Og så også Gandhi«.

Der er også glimrende muligheder for selvudforskning. Tilhører man kategorien ’den hvide antiracist’, har man således mulighed for at udfylde et spørgeskema med hele 82 spørgsmål. Et af dem lyder: »Den hvide antiracist søger venskab og kærlighed og kollegiale forbindelser med ikkehvide for at blive fri for sin egen skam og skyld?«. Svar ja, nej eller ved ikke?

Sexråd i brevkassen

Den tykkeste tråd i fletværket udgøres af de forfattere, der udspørges om, hvad penge, kærlighed, vold, køn, hud, klasse, begær, latter, alder, sted, frihed betyder for deres skrift. Hvad betyder kærlighed for din skrift? »Ingenting«, svarer Lars Frost. »Alt«, svarer Olga Ravn. Hvad betyder frihed? »Der findes ingen frihed«, svarer Tomas Espedal. Hvad betyder vold for din skrift? Vita Andersen: »Som barn har jeg fået tæsk. Det var hån. Ydmygelser. Det er stadig inde i kroppen«.

Camille Clouds ’powerbrevkasse’ sørger for, at de tungnemme får en hånd: »Kære Camille, jeg har mistet lysten til sex og får brækfornemmelser, når jeg ser nogen kysse hinanden i tv (...) hjælp. Bente Jørgensen, Hillerød. PS: Har ikke råd til at tage på sexferie«. »Kære Bente: Vi ved alle sammen, at det værste, du kan miste i livet, er lysten til sex. Et liv uden sex er et liv uden værdighed. Så jeg vil råde dig til at søge hjælp hurtigst muligt. Enten må du tvinge dig selv ind i et samleje med nogen, du kender, eller også må du gå til en prostitueret. Jeg fornemmer, at du er fattig, og jeg kan derfor regne ud, at du må tage en af de billige (dårlige). Men hvis du i forvejen er vant til at købe ind i Aldi, så ved du heller ikke, hvad du går glip af (i Irma). Princippet er det samme, selv om kvaliteten er forskellig. Camille«.

LÆS INTERVIEW

I al sin glittede lækkerhed ligner FFF en forvokset udgave af Euroman eller Eurowoman, men tag ikke fejl. Denne bog laver verden om, og ophavskvinderne er ikke blege for at ’interviewe’ oldtidens legendariske lesbiske digter Sapho, når vejen til det gode liv skal udpeges: »Giv jer hen til inspirationen og lysten og kærligheden«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FFF er en bog fuld af stemmer, som taler med og imod hinanden. Et litterært korværk, der samtidig er en forunderlig blanding af undersøgelse og manifest: Ud med skam og skyld og kapgang i alt for små sko og identitetsskabeloner uden pasform. Gør dig fri. Spring ud.

’Frit Flet – Fællesbogen’ burde ligge på bordene i nationens venteværelser, på jobcentre, hos læger og på socialkontorer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce