Iværksætter. Esben bliver ofte spurgt, om han vil lave kunst om verdensomspændende brands mod at få dyre projekter betalt til gengæld. I dag spinder virksomhederne også sindssygt mange penge på subkulturerne - den magtbalance skal udfordres, mener han.
Foto: Fryd Frydendahl

Iværksætter. Esben bliver ofte spurgt, om han vil lave kunst om verdensomspændende brands mod at få dyre projekter betalt til gengæld. I dag spinder virksomhederne også sindssygt mange penge på subkulturerne - den magtbalance skal udfordres, mener han.

Bøger

Digter og iværksætter: Som kunstner må man reclaime populærkulturen

Esben Weile Kjær ønsker at gøre kapitalisme, selvrealisering og oplevelsesøkonomi til sine egne begreber.

Bøger

Esben Weile Kjær om...

... 90’er-generationen

»Min generation er den første, der ikke har skullet vænne sig til internettet. Alle andre kan huske en tid, hvor det ikke fandtes. Den massive informationsstrøm har smittet af på os. Folk i min generation laver virkelig mange forskellige ting, og vi er skidegode til at være flere steder på en gang. Jeg producerer selv både litteratur, film, musik, kunst og events, og det ville aldrig være en mulighed for mig kun at lave én af delene. Jeg har brug for alle udtryksformerne. På nettet smelter alting sammen, og det gør det også for os 90’er-børn«.

... sin digtsamling ’ALTING SKER SÅ MEGET’

»Det er en samfundstilstand, at der sker noget konstant, og at tingene sker så voldsomt. Min bog er et forsøg på at udtrykke den tilstand. Den består af 54 digte og 80 snapshots. Jeg tænker på den som en instagramprofil, der er eksploderet, og hvor resterne er blevet arkiveret i et bogformat. Det er et forsøg på at fastholde nogle øjeblikke i en tid, hvor alting accelererer og forsvinder så let«.

ANMELDELSE

... At skrive når man kommer påvirket hjem fra byen

»Jeg er nødt til at være i samme tilstand som mine digte. Derfor skriver jeg en del af mine tekster, når jeg kommer hjem fra byen og er påvirket af rusmidler. Det er et forsøg på at afspejle mit liv og nattelivet direkte i litteraturen, så det bliver ikke redigeret efterfølgende. Jeg bliver så forfængelig i dagslysets rationalitet, og det kan gøre teksterne distancerede og flade. Det er også en kritik af, at alting skal være så perfekt, så der er ofte en del stavefejl i digtene. Men det er ikke alt, jeg skriver, der er produceret på den måde. Generelt er min litteratur igangsat af, at jeg iagttager nogle fragmenter rundt omkring, som jeg synes er poetiske«.

... At være wonderkid

»Ha! Det statement har jeg skullet forholde mig til mange gange. Jeg rykker mig og tager initiativ til nye ting hele tiden, og den form for kreativt iværksætteri er jo en væsentlig del af tidsånden. Mængden og energiniveauet kan sikkert virke overvældende og overfladisk for nogen. Andre opfatter mig tydeligvis som et wonderkid. Betegnelser interesserer mig ikke, så I kan kalde mig, hvad I vil«.

... At gå ukritisk med på selvrealiserings- og iværksættertrenden

»Jeg tror ikke, at man kan ændre noget ved at stille sig udenfor. Alle er børn af kapitalisme, selvrealisering og oplevelsesøkonomi. Jeg prøver ikke at gøre mig fremmed over for det, tværtimod gør jeg det til mit eget. Det er ikke ukritisk. Jeg mener, at man som kunstner i dag bliver nødt til at reclaime populærkulturen og tale det sprog, som resten af samfundet taler. Jeg er så træt af kunstnere, der kun taler til sig selv og hinanden. Det er sygt reaktionært«.

... Projekter

»Det giver en frihed at arbejde projektorienteret, fordi man kan sadle om, når man vil. Men set med mere generelle briller synes jeg, at projekternes indtog på arbejdsmarkedet er ret problematisk. Tidsbegrænsede ansættelser gør arbejdslivet utrolig usikkert og det er ikke alle, der er gearet til det. Derudover har man væsentlig dårligere vilkår end fastansatte. Jeg besluttede at droppe alt ulønnet arbejde for halvandet år siden. I kulturlivet er det lettere sagt end gjort, for man kommer til at sige nej til nogle virkelig spændende projekter i samme ombæring. Det er et problem, der burde tages op politisk«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

... Oplevelsesøkonomi

»Jeg oplever, at man er bange for at tale om kommercialiseringen af kulturen. Kunst og penge flyder sammen på en ret vild måde i dag. Jeg får tilbudt job fra nogle af verdens største virksomheder, der vil betale mig rigtig mange penge for at brande dem. Blandt andet ved at skrive poesi om deres produkter og udgive det i mit eget navn. Tidligere var det kun den brede og populære kunst, der var gennemkommercialiseret, men i dag spinder virksomhederne også sindssygt mange penge på subkulturerne. Det betyder, at mange knap så etablerede kunstnere ikke kan få finansieret deres projekter på andre måder end gennem kommercielle partnerskaber. Det er et enormt problem, for community management og kapitalismens hungren efter en autentisk historie siver ind alle steder. Den magtbalance skal udfordres, så det ikke kun er virksomhederne, der udnytter kunstnerne«.

... Kulturscenen i Danmark

»På den ene side føler jeg, at der er noget under opsejling. På den anden side kedede jeg mig sygt meget sidste weekend. Jeg var kun steder, hvor folk burde være vildt sjove og eksperimenterende, men alle virkede skolede og bange. Det gør mig utilpas. Jeg har hørt Lars von Trier sige, at man bliver nødt til at have det sjovt, hvis man skal kunne udfordre konventioner og vanetænkning. Det er meget simpelt, og jeg er fuldstændig enig med ham. Vi skal have det sjovt og blande alting sammen. Hiphop, rave-kultur, kunstmuseer, mode, performancekunst, kommerciel æstetik, internetfænomener, realitystjerner, forskning og alt andet. Der er trods alt håb«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce