Forfatteren Peder Frederik Jensen efterlyser revolutionær prosa, der hamrer strukturer ned. Kilde: Politiken.tv / Producer: Peter Vintergaard

Bøger

Forfatter: Tænk hvis individet er pisseligegyldigt

Peder Frederik Jensen kritiserer dansk litteratur for at glemme de store politiske fortællinger.

Bøger

Det begyndte med en artikel i tidsskriftet Trappe Tusind. Peder Frederik Jensen havde fået nok af romanens reaktionære rolle i dansk litteratur: »Som det er nu, er dele af dansk litteratur at sammenligne med en indavlet adelsslægt, der sidder på afstand af pøblen og definerer det korrekte, det interessante«, lød det blandt andet.

Ønsket var klart: En mere modig og frisat romankunst. »Ikke en dårligere, ikke en, der glemmer poesien, men en, der forsøger at gøre noget andet og mere end at være bevidst om sig selv og de hierarkiske strukturer, værkerne indgår i«.

Vil ikke nedgøre

Herefter rullede diskussion på Twitter, Facebook og på forfatterens egen blog. Forfattere og kritikere som Martin Glaz Serup og Lars Bukdahl svarede igen med spørgsmålet om, hvorfor Peder Frederik Jensen ikke nævner forfatternavne i sin litterære kritik. Så hvorfor gør han egentlig ikke det?

»Mit ærinde er ikke at nedgøre den litteratur, vi har. Jeg konstaterer bare, at der er noget, vi mangler. Det er selvfølgelig problematisk at være ukonkret, når man taler i offentligheden, men det er altså de store linjer, der interesserer mig«, svarer Peder Frederik Jensen og uddyber sin kritik:

»Vi mangler at beskæftige os med de mennesker, som ikke har velstillede positioner i verden. Som hvid heteroseksuel mand fra et akademisk hjem er jeg på toppen af kransekagen. Selv om den erkendelse er utrolig vigtig, er den ikke tilstrækkelig. Vi bliver også nødt til at beskæftige os med de mennesker, som ikke har de samme muligheder«, konstaterer han.

På toppen

Er det ikke utroværdigt, hvis danske forfattere skriver om erfaringer, de ikke har? For eksempel om bådflygtninge.

»Men vi har jo konstante erfaringer med at være dem, der sidder på toppen. Selvfølgelig ville jeg aldrig skrive om, hvordan det er at flygte fra Sydsudan, men jeg ved jo, at de her mennesker findes«, siger han næsten irriteret over spørgsmålet.

Det er især den chilenske forfatter Roberto Bolaños værker, der fik Peder Frederik Jensen til at tænke over, hvorfor det brede politiske udsyn er underrepræsenteret i dansk litteratur.

Jeg sidder ikke i en tweedjakke på det gamle hanelefanthold og efterlyser en reaktionær fortælling om det politiske

»Bolaños romaner er formbevidste og nyskabende, men samtidig vender de blikket mod de store politiske og strukturelle problemer i verden. For eksempel skriver han gennem hele sit forfatterskab om voldelige konstellationer, f.eks. kvindemord i Mexico«. Ifølge Jensen er det ikke bare litteraturen, der mangler det strukturelle og politiske fokus. Det er en generel og hyklerisk tendens i Nordeuropa. »Vi har en bevidsthed om den politiske undertrykkelse, der foregår i verden. Vi kender til fattigdommen, flygtningestrømme og klimakrisen, men vi overser det. Det er derfor, jeg anfægter individets plads i dansk litteratur«.

Men har forfattere som Maja Lee Langvad, Asta Olivia Nordenhof og Bjørn Rasmussen ikke netop lært os, at det private er politisk?

»Jeg har det meget dobbelt med det udsagn. På den ene side har det været et længe ventet fokus i dansk litteratur. Det er et utrolig vigtigt mantra, når vi taler minoritets- og feminismestrategier. Der bliver udgivet nogle sindssygt vigtige værker med det her som omdrejningspunkt«, siger han. Mens han samtidig fastholder, at man som forfatter alligevel skal rejse sig fra de individuelle erfaringer: »Vi risikerer at glemme, at man selv bliver en institution, når man får mikrofonen. Samtidig irriterer det mig altid, når sociokulturelle teorier kommer før litteraturen«.

Romanen har tabt terræn

Det er ikke helt ulogisk, at kritikken kommer fra netop Peder Frederik Jensen. Ud over at være forfatterskoleuddannet er han faglært som bådebygger og har i sine seneste bøger, novellesamlingen ’Banedanmark’ og romanen ’Læretid’, blandt andet skrevet om mennesker med en håndværksmæssig baggrund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med hans egne ord har han altså også tidligere gjort op med forestillingen om, at dannelse udelukkende er noget åndeligt og individuelt.

»Jeg sidder ikke i en tweedjakke på det gamle hanelefanthold og efterlyser en reaktionær fortælling om det politiske. Jeg siger bare, at vi skal have al den mangfoldighed i litteraturen, vi overhovedet kan få. Lige nu læser vi prosaen ud fra lyriske præmisser, og det har resulteret i, at romanen har tabt terræn som debatskabende medie«. Han indrømmer, at han i sit eget forfatterskab heller ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at nytænke romanformen. »Mine egne tekster er jo også små minimalistiske værker, men nu har Bolaños forfatterskab fået mig til at indse, at den form har sine begrænsninger i forhold til at skrive udadvendt og samfundspolitisk«.

Stop eftersøgningen

Romantiserer du ikke romanen?

»Jo, men det manglede da også bare. Angsten for det reaktionære er nærliggende, når man vil beskæftige sig med ’Den store roman’. Den æstetiske anerkendelse ligger i langt højere grad i lyrikken. Måske er det en konsekvens af nogle snobbede tendenser, som handler om både tradition og status. Jeg synes, vi skal diskutere, hvorfor det er sådan«.

Taler du ikke om et meget småt litterært miljø? I den brede litteratur står lyrikken da i skyggen af store opbyggelige fortællinger?

»Jeg efterlyser ikke bøger, der gentager det, vi gør i forvejen, men forfatterskaber, der udfordrer formen, samtidig med at deres indhold er større end det individ, der sidder og skriver det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Peder Frederik Jensen tilføjer:

»Det kunne da være interessant at angribe litteraturen ud fra en præmis om, at vi bare er en meget stor svampekoloni, der hedder menneskeheden, og at individet er pisseligegyldigt. Tænk, hvis vi slet ikke findes som individer og det bare er derfor, vi render rundt og leder efter os selv. Måske vi skulle stoppe eftersøgningen og skrive om det, der er åbenlyst forkert«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce