Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Simon Fals/Per Morten Abrahamsen (fotokollage)
Foto: Simon Fals/Per Morten Abrahamsen (fotokollage)

Litteraturdebat. Josefine Graakjær Nielsen er en af dem, der bliver angrebet i et debatindlæg. Hun får støtte fra blandt andre Pablo Lambìas.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfattere skælder ud efter personangreb i Weekendavisen

Kvindelige, unge forfattere beskyldes for navlepilleri og piget selvoptagethed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med overskriften 'Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans' har Mette Høeg har rejst en storm.

Akademikeren, der er bosat i Californien i forbindelse med et studieophold, har ikke tidligere gjort sig i litteraturdebatten herhjemme, men udreder i en længere artikel i Weekendavisen, hvordan generationen af yngre, kvindelige forfattere - herunder en række navngivne - enten kører løs med et forudsigeligt køns- og kropsfokus eller en navlepillende, piget selvoptagethed.

Som eksempel fremhæver hun den roste Maja Lee Langvads 'Hun er vred', der handler om forfatterens egens adoption og kalder den »en komplet overreaktion«, som man får hovedpine af at læse. Mette Høeg fremhæver bogen som et symptom på, at de yngre kvindelige forfattere er selvoptagede, og at deres tekster fremstår som »udtryk for den forvænte teenageres forkælede insistere på at blive set og forstået fuldt og helt af sine omgivelser«.

Skribenten mener, at sproglig dygtighed tillært på Forfatterskolen dækker over en generelt indholdsmæssig hulhed og banalitet på handlingsplanerne hos denne særlige gruppe af forfattere og mener, at både skolen og forlagsbranchen favoriserer flittige, stræbsomme piger, selv om de reelt ikke har noget på hjerte andet end en »fuldstændig uvedkommende historie«. Og som et ekstra slag med halen pointerer hun, at »har man været indlagt på psykiatrisk afdeling eller medicineret, anses det som ekstra kvalificerende og adlende«.

LÆS ARTIKEL

Bør ties ihjel

En af de navngivne forfattere i indlægget er Josefine Graakjær Nielsen, hvis skønlitterære essay i Politiken Mette Høeg fremhæver som et eksempel på, at kvinders levede erfaringer tematiseres og favoriseres i litteraturen.

LÆS ESSAY

I første omgang afviser Josefine Graakjær at give sin reaktion på indlægget, fordi hun mener, at indlægget er så usagligt og nedrigt, at det bør ties ihjel. Men så ringer hun tilbage for at påpege, at det hænger sammen med, at det for hende er absurd og overvældende, at hun som nylig debutant skulle have en eller anden for form for magt i dansk litteratur. »Og så citerer hun (Mette Høeg, red.) fuldstændig uden for kontekst. De sætninger, hun citerer, handler om vaginisme og ikke om dansk litteratur!«, påpeger forfatteren.

Egentlig orkede forfatterkollega Lea Løppenthin heller ikke at tage til genmæle på Mette Høegs postulat om, at hun som navngiven forfatter i Høegs essay sætter form over indhold, men samtidig kunne hun ikke få det ud af hovedet, og resultatet blev et blogindlæg og en lang tråd på hendes facebookside.

»Alt, hvad jeg skriver, går til angreb på det, Mette Høeg står for«, forklarer hun.

»Det synspunkt, hun taler ud fra, er verdens ældste, nemlig kritikken af det såkaldt feminine rum. Det er ekstremt provokerende. Der er jo intet nyt i det – det er neoliberal tankevirksomhed«, mener forfatteren, der påpeger, at det er særligt voldsomt at anklage kvinder for at 'pynte' sig med sprog, når man tager pyntens og kvindens historiske relation taget i betragtning.

Forfatterskolens rektor Pablo Llambias er en af de få, der forholder sig faktuelt til Mette Høegs påstande og køligt og afvæbnende tilbageviser en række af dem i et langt indlæg på Facebook.

For eksempel afviser han, at skolen favoriserer kvinder - i 2001 optog man syv kvinder og en mand, mens det i 2007 var fem mænd og én kvinde - ligesom han mener, at Mette Høegs forsimplinger gør en diskussionen vanskelig. »[E]n mere konkret læsning af enkeltværkerne og i øvrigt også af de mange andre gode og igen helt anderledes samtidige værker end de nævnte ville nuancere både kritik og debat«, lyder det.

Satire eller happening?

Andre affærdiger essayet i Weekendavisen med satiriske kommentarer. For eksempel forfatteren Adda Djørup, der på sin facebookside kalder indlægget for en »herligt godte«. »Man ved næsten ikke hvor man skal sætte tænderne i! ... (Gad vide om nogen anden litterat i nyere tid er lykkedes med at disse sig selv så gennemført i ét hug)«.

Andre har svært ved at tro på, at indlægget er seriøst ment og spekulerer i, at det er en form for kunsterisk happening.

»(...) Altså det må næsten være en gimmick-text!? teksten er så dum og hadsk og udfoldet i sin idioti med alle grelle ord i verden (navlepillende, kvindelige forfatteres dominans, kønsmodne piger etc. etc.(???)) at jeg ikke kan tro andet end at det MÅ være en form for parodi på det mere usynlige idioti i litteraturdækningen - altså simpelthen måske et eksperiment HVAD det rent faktisk er muligt at få trykt af komplet håbløst ævl? Eller hvad???«, citerer Weekendavisens egen anmelder Lars Bukdahl digteren Cecilie Lind for på sin blog.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener, at det ikke giver mening at polemisere yderligere mod så opkørt et indlæg og viderebringer i stedet en række eksempler, som han mener taler for sig selv og afspejler det parodiske i bogtillæggets slagvare.

Mens stemmerne på de sociale medier har været enslydende i deres reaktion - at Mette Høeg er helt galt afmarcheret i sin analyse og i øvrigt fejlciterer og fejlfortolker - så er der også dem, der er på bølgelængde med i hvert fald hendes ene pointe. Nemlig den om, at det autofiktive fylder for meget.

Forfatteren Peder Frederik Jensen fremhævede så sent som i Politikens bogtillæg søndag, at individet fylder for meget i dansk litteratur, og at han ikke uden videre køber credoet om, at det private er politisk. Derfor efterlyser han forfattere, »der udfordrer formen samtidig med, at deres indhold er større end det individ, der sidder og skriver det«.

LÆS OGSÅ PEDER FREDERIK JENSENS BLOG ( eksternt link)

Præcist greb og overskud

Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Mette Høeg selv, men da hun residerer på Berkeley i Californien, har det grundet tidsforskel ikke kunnet lade sig gøre.

I stedet fortæller Weekendavisens litteraturredaktør Johannes Baun om, hvorfor han finder hendes polemiske essay interessant og godt nok til forsiden af avisens bogtillæg, når nu andre affærdiger det med harmdirrende ord.

»Jeg tænkte, hun havde en meget præcist greb, en klar vinkling på et stof, at hun skrev med stort overskud, og at hun rejste nogle interessante og relevante spørgsmål til litteraturen af i dag«.

Hvad er det, der er interessant?

»Hun rejser spørgsmålet: Er der en kønnet problematik i dansk samtidslitteratur? Det mener hun. Det er der andre, der ikke kan se, så det er en oplagt, god debat. Mette Høeg mener også, at form fylder for meget i forhold til indhold, og at der en optagethed af det autofiktive i litteraturen, som gør verden for lille. Det er gode spørgsmål at få rejst. Så kan man diskutere svarene«.

Johannes Baun er ikke overrasket over de mange og voldsomme reaktioner, indlægget har affødt, og han har i dagene siden, det blev trykt, fået mange henvendelser fra læsere, som beder om Mette Høegs emailadresse, så de kan svare hende direkte.

Men så er det heller ikke vildere, oplever Johannes Baun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden