Den irakiske Kristus’ er en frygtelig god bog. Vidste jeg noget om Irak før, føler jeg nu, at jeg har set et stykke af landets postapokalyptiske sjæl.
Blasim skriver en slags selvantændelig prosa, der er lige så klar i skildringen af hverdagen i Bagdad under og efter Saddam Hussein, som den uforudsigeligt og irrationelt kan rapportere fra de kortsluttede hjernebaner. I samlingens første novelle lader en radiostation traumatiserede borgere konkurrere om at fortælle krigshistorier i æteren.
