Hvordan sikrer man, at litteraturstøtten går til de bedste kunstnere, uden kammerateri, uden vanetænkning, uden smagstyranni? Spørgsmålet er aktuelt, fordi den radikale kulturminister Uffe Elbæk til februar forhandler med de politiske partier i Folketinget om, hvordan kunststøtten skal skrues sammen i fremtiden. Og i den rundspørge, Politiken har sendt ud til danske skønlitterære forfattere, vælger mange forfattere at skrive konkrete forslag. Især én ting optager forfatterne – nemlig de udvalg i Statens Kunstfond og Statens Kunstråd på henholdsvis tre og fem personer, der fordeler legatkronerne. Friske øjne I dag sidder der fortrinsvis forfattere i udvalgene og deler penge ud til forfattere. Men en idé i forslagene er, at eksperter og andre uden for forfattermiljøet snarere burde gøre det: »De, der sidder i udvalgene, burde i højere grad komme fra biblioteker og universiteter – og fra udlandet, hvis det er muligt«, skriver en forfatter.
»Brug folk, som ikke alle sammen er formet af det samme miljø og litteratursyn«, skriver en anden.
En tredje foreslår en endnu bredere sammensætning og skriver:
»De udvalg, der tildeler støtte, bør have bredere repræsentation – for eksempel fra boghandlere, almindelige læsere og f.eks. dansklærerforeningen. Det er en dårlig idé, at det kun er forfattere og litteraturfolk, der tildeler penge«.
De to forfatterforeninger, som har været med til at sende spørgeskemaet ud, er til gengæld imod ideen.
»En litterat eller almindelig læser vil sidde med en tekstprøve i udvalget og sige: Sikke noget møg. Men forfattere har selv været i skriveprocessen og er i stand til at vurdere den«, siger Inge Lise Hornemann, der er formand for Danske skønlitterære Forfattere. Hvorfor ikke ... læsere?
For tiden sidder der udelukkende skønlitterære forfattere og deler legater ud i de litterære udvalg i både kunstfond og kunstråd – bortset fra litteraten Grethe Rostbøll, der er forhenværende konservativ kulturminister og blev udpeget som formand for litteraturudvalget i Statens Kunstråd af partifællen Per Stig Møller, mens han stadig var kulturminister.
Gennem årene har ideen med, at forfattere deler penge ud til forfattere, ført til anklager om indspisthed. Mistanken dukker også frem i besvarelserne. LÆS OGSÅForfattere: Sæt den livsvarige ydelse op
»Jeg har oplevet det sådan, at når jeg havde venner eller bekendte i udvalget, var det lettere for mig at få legater, end når jeg ikke kendte de folk, der sad der. Faktisk har jeg aldrig fået legater fra Statens Kunstfond, medmindre jeg har kendt mindst et af udvalgets medlemmer. Det duer selvfølgelig ikke«, skriver en forfatter, der har mange års erfaring i faget og foreslår:
»Løsningen kunne være at skifte udvalgets medlemmer ud oftere, eller få folk uden for ’miljøet’ ind i udvalget; forskere, bibliotekarer, oversættere og (hvorfor ikke?) læsere«.
Kritikken vil fortsætte
Men spørger man kulturforskeren Peter Duelund, der i mange år har forsket i dansk og nordisk kulturpolitik, ville det formentlig ikke stoppe kritikken:
»Det ville da være udmærket, hvis man udpegede flere litteratureksperter til udvalgene. Men det ville ikke ændre diskussionen. For hvad er det så for nogle forskere? Er de elitære? Eller er de bredt orienterede? Det vigtige er, at udvalgene bliver skiftet ud med jævne mellemrum og er valgt af et bredt repræsentantskab«.
