Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så vågnede litteraterne i Stockholm endelig op

Årets Nobelpris i Litteratur til hviderussiske Svetlana Aleksijevitj retter en smule op på enorme skævheder i den hidtidige prisprofil. Historisk er prisen gået til hvide mænd fra Vesten.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med tildelingen af Nobelprisen i Litteratur til Svetlana Aleksijevitj ramte de atten medlemmer af Det Svenske Akademi plet, for den hviderussiske forfatter gør en kæmpe forskel.

Helt igennem er hendes værk optaget af, hvad der sker med det lille menneske, når den store historie rammer, og måden, hun fortæller om det, er suveræn. Og så kommer hun fra en region, hvor en moderne krigsherre, Putin, gør tilværelsen usikker, og der er behov for at anerkende og bakke op om kritiske stemmer.

Samtidig fik ’De atten’, der er en instans i Sverige, rettet en anelse op på den rædselsfuldt skæve profil, prisen hidtil har haft, både hvad angår køn og geografi.

Af i alt 112 modtagere har kun 14, inklusive Aleksijevitj, været kvinder. Selma Lagerlöf i 1909 var den første, og i hele det 20. århundrede var der kun otte kvindelige prismodtagere. I ungdomsoprørets og kvindebevægelsens første to-tre tiår sad mændene tungt på det hele. Siden er det gået fremad, men langsomt.

Historisk har prisen også været en hån mod den ikke-vestlige verden. 90 prismodtagere er gennem tiden kommet fra Vesten med Vesteuropa som suveræn topscorer. Resten af kloden har til sammenligning måttet dele sølle 21 priser.

Og nu vi er ved skævhederne, så har kun ti ikke-hvide forfattere gennem årene fundet nåde for det stærkt etnocentriske blik, som er udgået fra ’De atten’, der altså udgør den absolutte svenske kulturelite. Ja, de er selve makronbunden under den særlige svenske selvforståelse som Nordens moralske supermagt

Ser man på den nuværende sammensætning af ’De atten’ og akademiets meritter gennem tiden med et moderne blik, er Nobelprisen i Litteratur alt i alt en ganske skandaløs affære: Tolv mænd og seks kvinder, alle hvide, med et flertal af professorer, og en gennemsnitsalder på over halvfjerds år, som mødes under krystallysekroner, mens kongefamilien og diverse dignitarer (direktører, biskopper) kigger ned på dem fra væggene, afgør, hvad der er stor litteratur ude i den ganske verden.

Det er langt ude, men altså ikke i år. En kvinde! Fra Østeuropa! De er sgu vågnet op til dåd i Stockholm. Tør man håbe på, at der ligefrem er tale om en tendens?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden