Det er en af de erindringsbøger, som bliver siddende i bevidstheden med en besættende styrke, hvor man hele tiden tænker: Gudskelov det var dengang ... og pludselig vågner man op og erkender, at det også er nu. I nogen grad? Nomadefamilier. Udkantsdanmark. Vold, druk, mishandling, kriminalitet. Misforståelser, der koster dyrt. Og fattigdom. Ti børn Da Gretelise Holms mor ligger for døden på den hospitalsafdeling, hvor en af hendes døtre er overlæge, bliver hendes sidste ord: »Aldrig nogen penge«. Moderen fødte ti børn, hvoraf to døde i spædbarnsalder og ved fødslen. Den sidste bliver bragt hjem i en papkasse på faderens bagagebærer. Det er i 1960, og Gretelise Holm synes ikke, det er passende, men på den anden side bekvemt nok, at der ikke skal være mere bleskift og barnegråd. Erindringerne er ikke venlige mod hendes far. Hun forstår ikke giftermålet mellem den godtroende mor, kaptajn i Frelsens Hær, og den ubegavede, voldelige, jævnt hen uduelige fader, som kom ud at tjene, da han var seks år, løb fra tjenestepladsen, fik prygl, knap nok lærte at læse, og siden blev et omrejsende nul, som mest lå på sofaen, undtagen når han var allermest syg og blev indlagt på Augustenborg.
LÆS OGSÅ Dansk krimistjerne udgiver selv sin næste bog
Den eneste skavank, han ikke har, er alkoholisme.
Hun tager ham også i at lyve: »Mødte en tandlæge på gaden, som frarådede tandpasta«. »Der skal råt flæsk på sår«, og Gretelise må fjerne den skrækslagne fastspændte yngste søster fra liget af den nyslagtede gris på blokken. Prygl med ledninger og kabler.
