Theben.  Finn Jorsal og Bent Hallers gendigtning er skrevet med ubesværede pen. Illustration: Peter Brandes/ fra forsiden af bogen.

Theben. Finn Jorsal og Bent Hallers gendigtning er skrevet med ubesværede pen. Illustration: Peter Brandes/ fra forsiden af bogen.

Bøger

Anmeldelse: Gendigtning af græsk tragedie emmer af ekspertise

Magtkampe, krige, pest, død, incest og almindelig menneskelig svaghed - 'Theben - En slægts forbandelse' er anbefaldt læsning for alle aldre.

Bøger

Københavns Universitet valgte for et par måneder siden at lukke optaget i 2016 på en række klassiske studier såsom oldgræsk og hebraisk. Heldigvis kan man ovre i det angivelige Udkantsdanmark stadig godt se ideen i at vedligeholde et vist dannelsesniveau og beskæftige sig med den vestlige civilisations rødder, og Forlaget Knakken fra Thy har nu med Bent Hallers ’Theben – En slægts forbandelse’ føjet græsk mytologi til deres ellers nordvestjysk-lokalhistoriske udgivelser. For Bent Haller er det ikke nyt at skrive om den slags. Han har udgivet flere gendigtninger over gamle græske fortællinger heriblandt ’Iliaden’ og ’Odysseen’.

’Theben – En slægts forbandelse’ er blevet til i samarbejde med klassisk filolog Finn Jorsal, og resultatet af Bent Hallers ubesværede pen og solid faglig ekspertise på sidelinjen er faldet heldigt ud.

Historien om otte generationer af kongeslægten knyttet til den græske by Theben udfolder sig som en rammefortælling fortalt af den blinde spåmand Teiresias. I begyndelsen voldtages den nordafrikanske prinsesse Libye af havguden Poseidon, og deres grønskællede afkom, den brutale søn Agenor, bliver konge af Fønikien og stamfader for den slægt, der skal komme til at grundlægge og regere Theben. Og så bringer Bent Haller ellers med eventyrets brede penselstrøg og et strejf af lune læseren gennem generationers hårde ulykker – magtkampe, krige, pest, død, incest og almindelig menneskelig svaghed – alt imens helt principielle temaer som eksempelvis tro over for fornuft diskret flettes ind. Når pesten kommer til Theben, er det så guderne Apollon og Artemis, der skyder deres pestpile ind over bymuren for at straffe den syndige kongefamilie? Eller har det mon, som byens helbreder forgæves forsøger at mumle noget om, at gøre med vandhygiejnen og rotterne.

Historien om Ødipus

I alle fald rammer pesten i flere omgange, og den kendteste fortælling er her nok historien om Ødipus, der som tilrejsende uden viden om sit fædrene ophav tilsyneladende redder byen fra gudernes peststraf samt en uhyrlig sfinks, der plager området. Ødipus svarer rigtigt på sfinksens spørgsmål, og som belønning får han til ægte Thebens ældre dronning Iokaste, hvis mand for år tilbage er blevet dræbt af en ukendt landevejsrøver. Og så tager ulykkerne ellers for alvor til.

En central rolle gennem hele fortællingen spiller også et smykke smedet af guden Hefaistos. Smykket går i arv fra dronning til dronning og understreger sluttelig pointen, at man skal give guderne, hvad gudernes er. Slægtens forbandelse kan endelig ophæves.

Godt støttet af en slægtstavle og et kort over Grækenland glider man som læser ubesværet gennem dette informationstætte thebanske legendestof. Bent Hallers værk hælder måske nok mere i retning af let fiktionaliseret faglitteratur end egentlig skønlitteratur, og ikke et ondt ord om det, når det udføres så legende, som tilfældet her er, og samtidig danner læseren med sine grundfortællinger om den vestlige kulturs opståen. Man lærer om indførelsen af skriftsproget og betydningen af pludselig at kunne nedfælde love. Men også faren derved, når despoter misbruger lovgivningen, og Bent Haller får gennem sin gedigne genfortælling fint beskrevet tolerancens og frihedens skrøbelige kår i unge civilisationer. Den græske mytologi er grundviden for at forstå vores civilisation. Tak til Forlaget Knakken og Bent Haller for at føre faklen videre, når nu Københavns Universitet ikke evner det.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce