Der sker ikke meget på den øde islandske sydkyst, hvor Gudbergur Bergsson lader sin roman ’Tre mand vendte tilbage’ udspille sig fra engang i 1930’erne og op til vor tid.

Manden og konen lever isoleret på en gård sammen med en voksen søn. Deres to døtre har forladt isolationen til fordel for bylivet. De kommer kort hjem for at føde og efterlade deres to faderløse piger på gården og stikker så hurtigst muligt af igen. Isolationen er et fængsel, men det synes deres far ikke. »Vi behøver ikke noget fra andre«, lyder hans evige omkvæd. Et synspunkt, som hans efterhånden 12 år gamle børnebørn ikke deler.