Ole Olsen læser ikke de bøger, han binder ind. Indholdet har ingen interesse, kun indpakningen. »Jeg orker ikke at læse alle de bøger, men det betyder ikke, at jeg er fuldstændig blank og overhovedet ikke aner, hvad jeg har mellem hænderne«. »Hvis det er en roman, får jeg handlingen i korte træk fra forlaget, og hvis forfatteren har særlige ønsker, tager jeg da hensyn«, siger den 73-årige bogbinder, den eneste, hævder han selv, som stadig vogter de gyldne traditioner, nemlig kunsten at binde bøger ind, så enhver kan se, at de ikke er hentet fra hylden med metervarer. Guldsnittet På værkstedet i Klosterstræde, hvor man udelukkende benytter sig af det fineste gedeskind, det såkaldte 'Chagrin Oriental', samt håndlavet overtrækspapir og i nogen grad silkelærred og japansk silke, har en stribe af årets meget omtalte udgivelser netop været gennem hænderne på Ole Olsen. Det gælder Prins Henriks nyeste digtsamling 'Hviskende Brise', som i bogbinderens skræddersyede snit har fået illustrationer af maleren Maja Lisa Engelhardt foruden guld og stempler og prinsens håndkradsede signatur i de nummererede eksemplarer, der er tale om. På bordet ligger desuden Ida Jessens 'ABC' med illustrationer af håndtegneren Per Marquard Otzen samt Inge Eriksens 'En kvinde med hat' og Klaus Rifbjergs 'Esbern' med illustrationer af Pia Ribers. Langt de fleste bøger får guldsnittet, det vil sige guldprægning på den ranke gedeskindsryg samt et strøg med den gulddyppede pensel hen over tekstsidernes øverste kant. Det mere sjældne sølvsnit anvendes kun efter ønske, eller når det i sagens natur ikke kan være anderledes, for som lune Olsen kommenterer med et host gennem en af dagens mange King's: »Man kan jo ikke så godt lægge guldsnit på en bog om Georg Jensen, vel?«. Medlem nummer 1 Mange af de eksklusive indbindinger fra det efterhånden 34 år gamle københavnske værksted med det søde navn Co'libri (som dog ikke har noget med kolibrier at gøre, for det står for Co som i Copenhagen og libri for bøger), fordeler sig mellem bestillinger fra foreninger og institutioner til private, der gerne vil bevare et arvestykke eller en bog, de holder særligt meget af. Desuden bliver den udsøgte luksus tilbudt en lille eksklusiv kundekreds på 300 medlemmer i den bogklub, som Ole Olsen oprettede i 1992. Hendes Majestæt Dronning Margrethe er klubmedlem nummer 1, men hvem der udpeger de romaner, digtsamlinger og kunstbøger, som i fornem kunsthåndværkerindbinding kan få medlemmerne til at lægge mellem 1.000 og 4.000 kroner på bordet, er en hemmelighed. Her vil Olsen ikke røbe andet, end at det naturligvis er et gennemført kræsent panel af litteratur- og kunstkritikere, der sidder med de vigtige afgørelser. Evigt liv Egentlig blev klubben etableret i protest. Ole Olsen havde det skidt med den stadigt faldende kvalitet inden for det fag, han har arbejdet med, siden han var lærling. »Det meste er noget bras, fordi det ikke må koste noget, materialerne er kunststoffer, som tørrer ud og knækker, det hele falder fra hinanden, og det er ikke til at holde ud«, siger Olsen med foragt. »En ordentlig indbundet bog kan vare evigt, og bliver ligesom også en helt anden bog«, tilføjer han, »og selv om folk ikke ligefrem står i kø for at smide flere tusinde kroner i nakken på mig, så kommer der faktisk flere og flere, også unge«. Værksted med kravlegård I de senere år har Ole Olsen været plaget af tanken om værkstedets fremtid. Hvem kan videreføre det gode håndværk, snakke med kunderne, også dem fra de bonede gulve, samt forlagene, forfatterne og kunstkenderne? Flere forsøg levede ikke op til hans forventninger, men så pludselig dukkede hun op, Malene Lerager, lige fyldt 30 og for tiden særdeles højgravid. »Nu har hun været lærling hos mig i halvandet år, og hun har stadig hænderne, humoren og alt muligt andet skruet rigtigt på«. »Faktisk kan jeg slet ikke undvære hende, så alt det der med barsel i mange måneder, det kan hun godt skyde en pind efter«, siger Olsen spøgefuldt og truer med, at både mor og barn må indstille sig på kravlegård i værkstedet umiddelbart efter fødslen. Blandt andet fordi ankomsten af et andet barn, lilleprinsen, efter alt at dømme vil give mere end almindelig travlhed hos bogbinderen i det nye år. »Jeg forestiller mig et værre renderi af folk med bøger, der skal bindes ind til særlige dåbsgaver, og det kan være alt fra børnebøger til H.C. Andersen i 18 bind med guldtryk og hele baduljen, men jeg skal bestemt ikke klage«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen





