Inger Christensen og Tyskland har en særlig forbindelse. Det seneste bevis herpå kommer med oplysningen om, at Inger Christensen til september får forlaget Suhrkamps flotte Siegfried Unseld Pris, der ud over æren består af 375.000 kr. Den tyske forbindelse er ikke af helt ny dato. Og den går begge veje. Allerede som ung var Inger Christensen interesseret i tysk litteratur. Senere fulgte interessen for Tyskland. Tyskernes interesse for den danske digter stammer tilbage fra de sene 1980'ere, da Inger Christensen sammen med en række andre danske forfattere var på oplæsning syd for grænsen. Et udvalg af forfatternes digte udkom efterfølgende på tysk, og siden har forbindelsen mellem den danske forfatter og det tyske bogmarked været varm. Helst fri for interviews Når Inger Christensen er i Tyskland for at læse op på sin helt særlige, syngende facon, står tilhørerne i kø, og den danske digter har mange stamkunder i butikken. Og når der op til den årlige bogmesse i Frankfurt skal udsendes særlige litteraturtillæg fra de store, toneangivende aviser som Die Zeit er Inger Christensen ofte en af de forfattere, aviserne beder om at skrive et bidrag. Fordi hun er et stort navn. Der er prestige forbundet i at have den danske digter i spalterne. Herhjemme hører man sjældent ret meget til hende i aviserne. Med en mild underdrivelse har hun det svært med at give interview. Hun er faktisk helst fri. Sådan er det også på dagen, hvor beskeden om den prestigefyldte pris når ud til offentligheden. Når man ønsker hende tillykke med prisen, svarer hun afvæbnende, at det jo faktisk først er til september, og når man spørger hende, hvad hendes egen forklaring er på populariteten hos tyskerne, svarer hun, at det må man selv gætte sig til, eftersom hun ikke giver interview for tiden. At spørge hende, hvorvidt der kunne være en ny bog på vej har ligesom ikke noget formål. Umulig polaritet De danske læsere har ikke hørt nyt fra Inger Christensen siden 1991, da hun fik udgivet den højt berømmede sonetkrans 'Sommerfugledalen'. Nej, det er ikke helt rigtigt. I 2000 fik hun udgivet 'Hemmelighedstilstanden'. En lille, slank essaysamling på 136 sider, og meget betegnende var mange af teksterne skrevet til tyske medier. I begrundelsen for at give Inger Christensen den prestigefyldte pris hedder det at hendes digtning 'bevæger sig i den umulige polaritet mellem psykiske og krystallinske, lingvistiske og lyriske udtryk'. Karisma Mere præcist og lidt klarere kom det nok til udtryk, da oversætteren og litteraten Peter Urban-Halle skulle forklare det i 2001, da Inger Christensens digtsamling 'Det' med mere end 30 års forsinkelse skulle udkomme på tysk. »Kvinden har karisma«, sagde han dengang til Berlingske. Ved samme lejlighed tøvede litteraturkritikeren Sibylle Cramer ikke med at kalde Inger Christensen for et geni, der er i stand til at forene det magiske og videnskabelige i tilværelsen. Biologi og fysik Inger Christensens interesse for det videnskabelige er velkendt, og faktisk ville skrædderens datter fra Vejle også gerne have taget en matematisk studentereksamen, men det dristede hun sig ikke til. Det var rigeligt, at hun som en pige fra små kår overhovedet blandede sig med børn fra byens mere velstående familier og tog den sproglige linje. »Men sommetider - det er lidt i bølger - læser jeg en del biologi og fysik og lignende. For at se verden på en mere utilsløret måde, end når den går gennem et kunstnerisk temperament. For dér kan alt jo ske, ikke?«, som hun for en del år siden sagde i Jyllands-Posten i et af sine sjældne interview. Inger Christensen er for nylig vendt tilbage til Danmark efter at have boet en periode i udlandet. I Berlin, selvfølgelig.