Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
vinger. Morten Søndergaard beskriver sin poetiske praksis som et »kæmpe stort komfur, hvor alting står og koger«. Han dukker op i utallige sammenhænge på den danske lyrikscene og udsendte for en måned siden digtsamlingen 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger'. Det er Søndergaards første digtsamling siden 2005.
Foto: Mathias Christensen(Arkiv)

vinger. Morten Søndergaard beskriver sin poetiske praksis som et »kæmpe stort komfur, hvor alting står og koger«. Han dukker op i utallige sammenhænge på den danske lyrikscene og udsendte for en måned siden digtsamlingen 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger'. Det er Søndergaards første digtsamling siden 2005.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digteren Morten Søndergaard: Når der ingenting er, er der for meget

Digter inviterer indenfor i sit poetiske værksted.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Søndergaard er stolt over, at der er et ord, der fylder en hel linje:

'seksoghalvtredsmilliarderogethundredogtreoghalvfemsmillionerårs'.

»Det er ret sejt, synes jeg«, siger han.

Linjen står i 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger', den digtsamling, som Morten Søndergaard sendte på gaden for en måneds tid siden.

»Der var engang en, der sagde det så smukt, at man arbejder så længe med sine bøger, at de næsten forsvinder fra en i distraktion til sidst. Altså, jeg kan jo bogen udenad. De kan brænde trykkeriet ned, jeg kan den udenad. Det er sindssygt. På en måde er man lidt sindssyg. Man er helt inde i atomerne, hver eneste linjebrud har man overvejet, hver eneste komma står, hvor man vil have det. Man har været inde med skalpel alle vegne. Man kan ikke holde det ud, og man kan heller ikke holde sig selv ud længere. Så udkommer bogen«, siger Morten Søndergaard.

LÆS ANMELDELSE (5 hjerter)

Den 48-årige digter har lige haft tyve års jubilæum og er en veteran på den danske lyrikscene, ligesom han er kendt for at dukke op i et utal af andre sammenhænge, hvad enten det drejer sig om at spænde metalplader under fødderne på vandretur i Sahara og efterfølgende udstille ørkenens aftryk, skrive vovede tekster til en malerkollegas værker eller kaste sig ud i eksperimenterende lydværker.

Desuden er han kendt som ordapoteker, et projekt, der begyndte som et katalog til udstillingen 'LOVE – en udstilling om sproget' i Nikolaj Kunsthal i København for tre år siden, og som siden er oversat til fem sprog.

Yderligere tre oversættelser kommer til i år - Søndergaard er ved at kigge den græske udgave igennem.

Bivirkninger ved biord Ordapoteket består af 10 sproglige medicinæsker, en for hver af de ti ordklasser.

I hver af de ti pilleæsker har Morten Søndergaard fremstillet indlægssedler, der fortæller om bivirkningerne ved overdreven brug af f.eks. biord eller tillægsord. »Adjektiver kan ramme dig midt i en sætning og kan derefter være svære at ryste af sig«, hedder det blandt andet på indlægssedlen i æsken med de 186 tillægsord

»Ordapoteket er sjovt, fordi folk er så meddigtende omkring det: »Kan du ikke skynde dig at sende et ordapotek til mig, mit forholdsordstal er helt i bund«. Og så bliver jeg jo glad. Folk kan ellers godt blive lidt fjerne i blikket, når man taler med dem om digte, men med apoteket bliver folk glade - og begynder at tænke«, siger Morten Søndergaard.

Ordapoteket er en integreret del af Morten Søndergaards nye digtsamling. 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger' består af ti dele, der hver især forholder sig til de ti ordklasser.

Det lange ord, der fylder en hel linje i digtsamlingen, er fra det afsnit, der omhandler talord, numeralierne, og som ifølge Søndergaards indlægsseddel blandt andet kan anvendes »i forbindelse med hypnose og gemmelege«, omend man skal passe på ved hyppig brug af meget høje tal.

Fordi man skal

Nederst på indlægssedlerne er optrykt en række 'kerneord'.

Kerneordene stammer fra en afhandling, som sprogforsker og professor Hanne Ruus skrev i 1995, og hvor hun ved hjælp af kvantitative kriterier udpegede 1.117 ord som sproglige grundlæggere for, hvad dansk er. Det er ord som arbejde, blad, desværre, drikke, elske, gade, hurtig, indeholde, kaffe, kold, oppe osv.

Det er fantastisk det her med, at når der ingenting er, er der for meget. Og så kan man sætte en eller anden tvang ind, og så er der stadig væk rigtig meget, men der er også lige præcis ... kun dét!

Morten Søndergaard satte sig for at skrive sin nye digtsamling udelukkende ved at bruge kerneordene, men det lykkedes ikke, siger han.

LÆS MERE

Til gengæld bevarede han systemet med at lade bogens ti dele bestå af hver sin ordklasse og brugte det som »ordningsbestræbelse« i forhold til de digte, der kunne komme med.

»Det er det smukke ved systemer, at man tror, at det er besværligheder, men de er faktisk producerende, ikke reducerende«, siger han.

»Det der sker med sådan noget systemhalløj, er, at man måske har løsninger på halvdelen af problemerne, og så tænker man, hvorfor fanden har jeg rodet mig ud i det her? Hvordan skal jeg nu lave resten? Og nogle gange er det så resten, der bliver interessant. Fordi man skal. Og det er en meget, meget kort definition på inspiration: Fordi man skal«, siger han.

»Når der ingenting er, er der for meget«
Han er umiddelbart ikke klar over, om han også vil bruge systemer i sin næste digtsamling.

»Men det har i hvert fald været dybt, dybt, dybt interessant for mig at indsætte den tvang i processen«, siger han.

»Inger Christensen har engang sagt, at når hun satte sig foran det blanke papir, så var det helt tomt, men også overfyldt af alt det andet, man kunne sige. Man kunne jo sige alt. Så slog hun op i ordbogen, og så tog hun ordene med a, og så var det som om, at det blev enormt konkret, og så skulle hun så vælge ét ord. Selvfølgelig var der stadig enormt mange ord at vælge imellem, men det var lige præcis de her ord med a, hun skulle vælge imellem. Og så valgte hun så abrikoserne«, siger Morten Søndergaard med adresse til åbningsstroferne i Inger Christensens 'Alfabet' fra 1981, »Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes«.

»Men det er fantastisk det her med, at når der ingenting er, er der for meget. Og så kan man sætte en eller anden tvang ind, og så er der stadig væk rigtig meget, men der er også lige præcis ... kun dét!«.

»Du kender garanteret også det, at man får besked på, at der kun må være 1.000 tegn i en artikel - det elsker jeg. Elsker det. For så sidder man der og tinger med sig selv, »Nej, nu bliver jeg alligevel nødt til at formulere det her om, så bliver det til lige præcis 1.000 tegn««, siger Morten Søndergaard.

Da 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger' udkom i sidste måned, var der flere anmeldere, blandt andet Politikens Thomas Bredsdorff, der rev sig i håret for at knække koden til Søndergaards system for at gennemskue, hvordan de ti afsnit i bogen forholder sig til de ti ordklasser.

Men så vigtigt er systemet heller ikke, siger Morten Søndergaard.

»Inger Christensen er diskret med sine systemer. Nogle af dem ved man ikke engang, præcist hvad er i dag, f.eks. 'Brev i april' (1979) - jeg tror ikke, at der er nogen, der har gennemskuet, hvad der egentlig foregår. Det er også lige meget, for systemet har frembragt nogle vidunderlige digte«, siger han.

»Jeg kan godt lide at være inde i systemet og krænge det så meget rundt, at det bliver noget helt andet, f.eks. systemet pilleæsker, at det også bliver til grammatik«, siger han.

Et frihedsbillede
Centralt i 'Fordele og ulemper ved at udvikle vinger' er »det med vingerne«, siger Morten Søndergaard.

»Vinger er noget, man bruger for at forlade noget - det er et frihedsbillede«.

Idéen til samlingen kom en dag, han hørte et radioprogram om skøjteløberen, et lille insekt.

Morten Søndergaard folder bogcoveret ud - på indersiden er optrykt et virvar af billeder med bevingede væsner, fugle, engle og fly. Samt en stribe billeder af den lille skøjteløber.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De her skøjteløbere kan indenfor en generation eller to udvikle vinger. Så hvis de bliver fanget i et vandhul, finder de en løsning. Det er ret smart«, siger han.

»Jeg begyndte at tænke over, hvad vinger var, og hvad vinger er i forhold til ord, til de sproglige ytringer, bevingede ord taler vi om, og ofte har poesien noget med vinger, den vingede Pegasus og så videre«.

»Og jeg fandt via forskellige omveje frem til Platon, der skriver om vinger i den dialog, der hedder 'Faidros'. Så hvis man vil den vej, kan man lige tjekke Platon ud ...«, griner han.

Sproget bliver erigeret«
»Det er en fantastisk dialog, den er helt vild. Den handler meget om retorik, den handler om sprog, den handler om vinger, og den handler om medicin. Og også derfor var det så fantastisk for mig at læse den«.

»Platon bruger et ord, som på græsk hedder farmakon, og det ord bliver til farmaceut. Det fede ved det ord er, at det både betyder gift og helbredelse på én gang. Det, som skal helbrede os, er også gift. På den måde passede det perfekt til mit apotek«, fortæller Morten Søndergaard.

»Til det med vingerne kan man spørge, hvad det er, der får et digt til at lette i os. Eller løfte sig, siger vi også. Når sproget bliver noget særligt, bliver slået an, får en eller anden sang eller musik ... for mig har det med vinger at gøre. Sproget bliver erigeret, tror jeg«, siger han.

»Det løfter sig. Det taler Platon også om, den her løftelse i sproget. Hvor man så skal flyve hen, ved man jo ikke nødvendigvis«, siger Morten Søndergaard.

De to digte, som Morten Søndergaard læser i ovenstående tv-klip:

Side 8:

Tærskel

På barndomstærsklen spørger man: "Hvor begynder
verden?" Overalt. Man balancerer

på usynlige grænser, på et skilt står der 'Hjallese".
På den anden side er "Hjallese" streget ud. Man bliver

en anden. Hvordan er det muligt? Man lærer at flyve.
I atlasset løber snorlige grænser gennem Sahara

grænseposter med hunde og pas
og stempler i sandet, hvordan er det muligt?

Grænserne sover i mig: Jeg vågner.
Tog jager over de sovende

sveller, også de er tærskler. Se:
Alle døre står åbne.

SIde 93:

At flyve

Ambulancen kommer ikke, vi står i vejkanten og spejder. Hvor længe

kan de være om det? Han har fået grand mal

inde i huset, det Store Onde. Han har smadret møblerne

blomsterne blomstrer med blod. Pillerne i skabene triller ud på gulvet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

de pumper ud af munden på alle i kvarteret

sovepiller, rohypnoler, valium pronominer, numeralier, adverbium.

Der bliver stille, som når et barn skal sove. Inde i kroppen svæver en lillebitte astronaut

der ikke kan røre sig, ikke få sit rumskib i gang. Rumskibet er stesolidstille, blodet suser

i det stille hus. I det enorme univers kan ingen dreje hovedet

ingen kan bevæge deres arme. Men vi ved, at vi mødes på en stjerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden