Hvis finanskrisen gjorde noget godt for Island, er det fremkomsten af en række bøger om skyld og skam og skæbne – også for børn. Al den magiske økonomiske realisme på den vulkaniserede ø er blevet aktiveret for at fabulere og forstå. Dyrk f.eks. Thórarinn Leifsson, der skrev om Guldbanken på Bankplaneten i ’Bedstemor Huldas bibliotek’ (2010). Den er et bistert grin.

Andri Snær Magnason stillede op til det nylige præsidentvalg. Dog uden at vinde. Det er måske godt det samme, for så har han tid til at gå dybere ned i mekanismerne bag grådigheden og ønsket om evig sommer. 2016 har været et fabelagtigt år for børnebøger