Hvad er det, der får mennesker til at give op?
Caspar Eric kredser om dem. Kunstneren, der tager gas, mens det går bedst, veteranen, der er kommet helskindet ud af krigen og dog dør, patienten, der endelig har fået en virksom medicin og giver op. Digtene er et vildt og voldsomt epos om livet på kanten. Et råb fra en outsider. Men inderst inde en hyldest til livet.
Fra sine to første digtsamlinger, ’7/11’ og ’Nike’, fører han den handikappedes synsvinkel videre.
Han behersker et sprog for det at være udenfor, at betragte de raskes småfascistiske krav om retten til riget og den smerte, det volder den uraske.
