Mens rejser med det kollektive tog er en signifikant bestanddel af den klassiske britiske detektivroman fra Conan Doyle og frem, er bilen den amerikanske detektivs eksistentielle vehikel. Afstande i San Francisco og navnlig Los Angeles er infrastrukturfattige, overladt til individets fremdrift, valg og vilje. At ankomme til opklaringen og ikke blot gennemgå plot i et lukket rum udgør en skelsættende forskel. Privatdetektiver tilbringer halve døgn i biler med en jegfortællende indre monolog styret af spleen og speedometer. Landskabet bliver til sjælstilstand, byerne til sindelag på ruten mod fatale møder og pludselig død. Det er denne magiske stemning, Gunnar Staalesen genialt har overført til sine romaner om sin ensomme ulv i Bergen.
Raymond Chandlers elegiske Philip Marlowe omplantet til jazzelskende vemodige Varg Veum med speciale i ’girl gone’-sager. Gerne unge ’jenter’, som med vandrelyst har bevæget sig ud af en dyster bygd præget af fanatisk skam og skyld, som om Gud og Satan har sat hinanden stævne i de norske fjelde som særlig udvalgt slagmark for frelse og fortabelse.
