0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro

Tegningerne i Rémi Courgeons 'Lille Pil' ligner noget fra metroplakater fra 1950’erne og ordene kommer oppefra og ned. Og essensen er, at man skal ikke give op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Illustration fra bogen
Foto: Illustration fra bogen

Lille Pil kæmper for sine rettigheder. For eksempel retten til at spille klaver.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her er Lille Pil. Hun bor i Paris, og hun har ikke stemmeret, men derfor kan hun jo godt bestemme selv. I Lille Pils familie er hun omgivet af storskrydende brødre og en træt far, som kører taxa. Der er en tradition for, at man lægger arm eller brydes lidt om de huslige opgaver, så Lille Pil laver mad, rydder op og er træt af det. Egentlig ville hun gerne spille klaver, men for at komme frem i sin verden, det indser hun, bliver hun nødt til at tage hårdere midler i brug. Boksning er vejen frem.

Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro. Tegningerne ligner noget fra metroplakater fra 1950’erne. Ordene kommer oppefra og ned (de havde ikke bestået ’feministprøven’ version 4.0), men meningen er den allerbedste: Man skal ikke give op. Man må lære at forsvare sig og slå igen, hvis man bliver slået. Og farverne! En ærkefransk blanding af sand og petroleumsgrøn, som skaber en koket og sofistikeret historie af gammeldags uskyld og nutidigt glimt i øjet. Rémi Courgeon er en postmoderne hilsen til Ungermann og Hanne Hansen.

Piger, der bokser og spiller klaver! Det er ikke nogen god blanding. Det indser Lille Pil, da hun lægger handskerne på hylden og tager Mozart i hånden, men først skal hun lige kæmpe imod pigen Samira, der er kendt som »en hård negl«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce