De lå gemt og glemt i en kasse i kælderen. En samling af kinabøger, notesbøger og endda en rigtig dagbog med lås og nøgle, som ingen havde drejet om i årevis. Sider, der bar på en ung kvindes håndskrevne sorger, bønner og frustrationer.
Dagbøgerne skrev Pia Busk i de år i 1990’erne, der blev levet igennem eksperimenter med stoffer og seksualitet, år med fetichfester, med job på topløs bar. År, som ad vilde veje førte til et liv som stofmisbruger. Det var beretninger fra et liv levet med nålen forrest.
»Jeg er ikke længere den pige, der skrev de dagbøger. Men da jeg fandt dagbøgerne, kunne jeg mærke hende igen«, siger hun.
»Og jeg blev så ked af det. Jeg var nødt til at læse dem i små doser«.
