Hvis vi i dag taler om Kairo – eller om hele Mellemøsten – som potentielt rejsemål, er 1990’erne allerede meget længe siden. Man kan næsten tale om en ganske anden epoke. Dengang blomstrede turismen, ikke mindst i Egypten, og terrorangrebet 11. september 2001 var en fremtid, ingen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Dramaet i kølvandet på Muhammedtegningerne og angrebet på danske ambassader var et mareridt, der endnu ikke var blevet til nogens virkelighed, og Det Danske Institut i Damaskus var stadig et lokalt paradis, som forskere og videnskabsmænd drømte om at få adgang til og indsigt i.
I starten af 90’erne var arkæologen Peder Mortensen endnu ikke tiltrådt som direktør for dette legendariske institut. Det gjorde han i 1996. I 1991 opholdt han sig – for en kortere periode – i Kairo, og nu ved vi, at han havde sit kamera med. De ti dage fordrev han med at gennemfotografere Kairos ældste bydel fra de to byporte Bab al-Futuh og Bap al-Nasr i nord til porten Babb Zuwaylah i syd. Han stillede sit stativ op forskellige steder og ventede så på, at et særligt øjeblik ville indfinde sig, det særlige øjeblik, der altid er værd at vente på, så man kan fastholde det på fotografiets præmisser.
