Han var ikke den, der »atakerede damerne«, så det gjorde ikke noget, at man stod der i bh og trusser, mens Holger Blom draperede med fri hånd, formede kjolen efter den levende kvindekrop med et kritisk blik på både for og bag, ja, måske navnlig for. Kig på de gamle fotografier af Holger Bloms dekolletager eller gense drømmekjolerne i filmen ’Mød mig på Cassiopeia’, og alt, hvad klædeskabet gemmer af stangtøj, syner slattent.
Nok var Helle Virkner, Lily Broberg, Bodil Kjer og dronning Ingrid fikse skabninger, men uden skulptøren Holger Bloms evne til at løfte, skille og støtte bryster, så ordet attributter virkelig giver mening, havde kvinderne nok ikke set – og navnlig følt – sig helt så chikke. For det var, forstår man på den række af nulevende og afdøde skuespillere, kongelige og kendte der i Marianne Verges bog kappes om at rose Holger Blom, et must for Danmarks store mode- og kostumeskaber at få kvinderne til at føle sig netop det – chikke. Og ikke kun kvinderne, alt skulle være chikt i Holger Bloms verden. Borddækningen, lejligheden i det indre København, herrens egne (blonde)underbenklæder – ja, Hitler forbrød sig mod denne verden (bl.a.!) ved ikke at være det.
