Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lotus Turèll tog med sin far, Dan Turèll, på værtshus, selv om moderen forsøgte at sætte sig imod.
Foto: Fra bogen

Lotus Turèll tog med sin far, Dan Turèll, på værtshus, selv om moderen forsøgte at sætte sig imod.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barn af en misbruger: Lotus Turélls erindringsbog er ikke altid sprogligt blændende, men ofte meget givende

Uden at fordømme sin far fortæller Lotus Turèll om at vokse op med hans alkoholmisbrug.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste gang jeg var alene hjemme med ham, blev han så fuld, at han faldt om på gulvet i køkkenet. Hans hoved var tungt og slapt, så jeg tabte det mod gulvet flere gange. Jeg blev rigtig bange for, om jeg havde slået noget løs i det«.

Sådan beskriver Lotus Turèll en situation i sit barndomshjem i sin nye selvbiografiske bog, ’Hemmeligheder for pige’, der handler om at være barn af en alkoholiker.

Længe manglede der bøger om det emne på dansk. Når der blev skrevet om misbrug på biografisk baggrund herhjemme, var forfatterne oftest tidligere misbrugere. Det er er ved at ændre sig. For eksempel udkom Sebastian Kleins ’Fra min fars skygge’ sidste år, og nu fortæller Lotus Turèlls om at vokse op i et hjem, hvor alkohol var som det ekstra usynlige, utilregnelige familiemedlem, de voksne forsøgte at skjule for omverdenen.

Opdelingen i barndommens biografi og refleksioner fra voksenperspektiv gør ’Hemmeligheder for pige’ mest egnet som en slags håndbog for unge, der er vokset op med en alkoholiseret forælder

Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor det via tv-dokumentaren ’Den fulde sandhed’ og også mange interviews med Lotus Turèll er blevet almindeligt kendt, at hendes far, forfatteren Dan Turèll, var alkoholiker. Det er ingen overraskelse, når Lotus Turèll i sin bog skriver, at hendes far tog hende med på værtshus, selv om hendes medafhængige mor, Chili Turèll ikke ville have, at han gjorde det.

Chokeffekten er væk. Og dermed kan der bedre blive plads til at læse om barnets liv i et misbrugshjem og forsøge at forstå, hvad den opvækst gjorde ved Lotus Turèll.

På rigtig mange måder har misbrug de samme konsekvenser for de børn, der vokser op med det. Imidlertid bliver det nemmere at sætte sig ind i eller genkende, når afsenderen af historien er personlig som Lotus Turèll og ikke generaliserende som en pjece.

Fra hun var helt lille, begyndte barnet Lotus at fornemme alkoholproblemet uden at vide, hvad der var galt. Senere blev hun bange for at blive forladt af forældrene. Hun kunne jo mærke, at ingen af dem virkede glade derhjemme, sammen med hende.

Lotus Turèll blev den voksne, og på et tidspunkt begyndte hun at kalde sin mor for ’pige’ – deraf bogens titel.

»Jeg lærte mig tegnene på optræk til dårlig stemning og gjorde alt, hvad jeg kunne, for at forebygge den eller glatte ud. Det blev mit primære projekt, fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Det lykkedes mig selvfølgelig sjældent at afhjælpe noget som helst, men jeg følte det ikke desto mindre som mit ansvar«, skriver hun et sted.

I ’Hemmeligheder for pige’ betragter hun på tre forskellige måder, hvordan det har været for hende at være barn af en alkoholiker.

I den første lange del af bogen fortæller hun i jeg- og nutidsform om sin barndom set fra barnets perspektiv.

I bogens anden og korteste del skriver hun i datid om, hvordan hun håndterede tiden, efter at hendes far, forfatteren Dan Turèll, døde af kræft i 1993, blot 47 år gammel.

Endelig bruger Lotus Turèll de sidste cirka 60 sider af sin bog til det, hun kalder en erfaringsguide om, hvordan hun som voksent barn af en alkoholiker har brugt terapi for at bearbejde, hvad der skete og fået ro og trivsel i sit liv.

Opdelingen i barndommens biografi og refleksioner fra voksenperspektiv gør ’Hemmeligheder for pige’ mest egnet som en slags håndbog for unge, der er vokset op med en alkoholiseret forælder, også selv om Lotus Turèll er omhyggelig med ikke at pege på nemme, men uholdbare løsninger. Hun fortæller, hvad hun har gjort, og hvor svært og godt det har været.

Det gør hun ikke altid sprogligt blændende, men ofte meget givende.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden