Skriftklog imam kritiserer tendensen til at stigmatisere en hel befolkningsgruppe, men er selv lige lovlig generaliserende

Det var nogle medstuderende på indoktrinerende mission for det yderligtgående Hizb ut-Tahrir, der i 2007 provokerede Waseem Hussain til at sætte sin ingeniøruddannelse på pause og, i hvad han selv kalder en religiøs vækkelse, flytte tre år til Jordan for at studere islamisk jura, fiqh.

Hans forældre er fra Pakistan, selv er han født i Danmark og vokset op i det, han kalder en ramadan-muslimsk familie i et parcelhuskvarter i Helsingør. Han og hans søskende blev undervist i Koranen af moren, og alle praktiserede islam til husbehov. Men der faldt ikke brænde ned, hvis man ikke huskede alle fem daglige bønner. Kun overholdelse af ramadanens regler og deltagelse i fredagsbønnen var obligatorisk.

Men den unge, lidt nørdede Waseem kunne godt sin koran. Og på Ingeniørskolen blev han både intellektuelt og religiøst provokeret af de unge Hizb ut-Tahrir-folk, der åbenlyst prøvede at besnakke andre muslimske studerende til at følge deres, efter Waseems mening, politiske og fejlagtige udlægning af Koranen.

Så han drog til Amman i Jordan for at blive en »lærd muslim«, der tilbage i Danmark kunne lære fra sig om den sande udlægning af Koranen og praktisering af islam i dansk aftapning, fortæller han i bogen ’Imam bag tremmer’.

Titlen refererer til, at Waseem Hussain, der efter hjemkomsten gjorde sin ingeniøruddannelse færdig, i 2011 blev ansat af kriminalforsorgen som imam i Vestre Fængsel og den første arbejdsdag skulle møde ved en grøn port som den, Egon Olsen hele tiden gik ind og ud af, som han skriver. Han er stadig bag tremmer om dagen og er desuden formand for Dansk Islamisk Center samt en ofte brugt debattør.

Imamen, der i dag er 33 år, fortæller i bogen løst og fast om sit liv og om islam, blandt andet om det regnskab med plusser og minusser, som afgør en muslims skæbne på dommedag. Det gælder om at skaffe sig mange plusser ved at leve et ordentligt liv og ikke rage minusser til sig ved f. eks. at tale ondt om andre mennesker.

Det giver, skriver han, således mange flere minusser for en muslim at »svine« (det skriver han ...) Inger Støjberg og Pia Kjærsgaard til end »at spise en hel flæskesteg«.

Alle skal tage sig sammen

Waseem Hussain blander sine egne oplevelser i livet med sine meninger om det danske samfunds forhold til muslimer og muslimernes forhold til det danske samfund. Han stiller sig så at sige midt på banen. Han kan se gode og dårlige sider i begge lejre og appellerer til, at alle tager sig sammen og gør det bedre.

Han mener for eksempel, at muslimske forældre skal sørge for, at deres børn lærer og forstår Koranens budskab om, at muslimer skal være positive, åbne, tilgivende mennesker, bedre end andre. For så kan de som voksne bedre modstå de reaktionære og radikaliserende kræfter, der kynisk misbruger Koranen til at fange unge ind.

Og Waseem Hussain klandrer sine trosfæller for ikke selv at respektere islam, men alligevel kræve, at danskerne og det danske samfund gør det.

Omvendt mener imamen, at danske medier, politikere og offentligheden i øvrigt omgærder muslimske spørgsmål med en interesse, der er helt ude af proportioner.

Han lægger vægt på, at langt de fleste muslimske familier lever et helt uproblematisk liv og bidrager til det danske samfund. Og at de ikke skal undgælde for de relativt få brodne kar.

Dem ser Waseem Hussain til gengæld selv mange af hver dag. En tredjedel af de godt 400 indsatte i Vestre Fængsel er muslimer, de fleste af dem er danskere, og for dem er han både »sjælesørger og minerydder«, skriver han.

Netop hans lange erfaring fra fængslet kunne være af særlig interesse at få indsigt i. Især fordi radikalisering af unge muslimer i fængslerne kom på dagsordenen efter Omar El-Husseins dødelige angreb på Krudttønden og Synagogen i februar 2015.

Afviser radikalisering i Vestre Fængsel

Waseem Hussain beskriver da også indgående de indsattes meningsløse hverdag, men afviser, at der sker en radikalisering i Vestre Fængsel, hvor Omar El-Hussein sad en overgang. »Hvordan skulle det kunne lade sig gøre«, spørger Hussain blandt andet med henvisning til, at i Vestre sidder de indsatte alene i op til 23 timer i døgnet.

Fængslernes personale og politiet mener noget andet, og i det hele taget skal man som læser huske på, at ’Imam bag tremmer’ er Waseem Hussains personligt skrevne beretning, og derfor i sin natur både selektiv og subjektiv. Der er ikke nogen til at stille ham kritiske spørgsmål om islam, f. eks. hans syn på sharia-lovene. Han har således tidligere i den offentlige debat afvist at tage stilling til f.eks. stening, men berører det ikke i bogen.

En vågen redaktør ville også have udfordret ham på et udsagn om, at »islamisk terror er en misvisende betegnelse«, for ifølge Waseem Hussain er der »ikke tale om religiøs, men politisk terror«.

Og redaktøren ville have påpeget over for Hussain, at han på den ene side, i øvrigt med rette, kritiserer aktørerne i den offentlige debat for ofte at lægge en hel befolkningsgruppe for had, når der er problemer, men på den næste side selv er lige lovlig generaliserende over for danskerne, som ifølge Waseem Hussain blandt andet tror, at radikalisering af muslimer begynder med koran-undervisning af børn hjemme i familien.

Det tror vi ikke.