Nu har Puk Damsgård været i krig igen. Denne gang som embedded med en deling fra et irakisk elitekorps. Som de fleste folkekære krigsreportere vælger hun at følges med de sandsynlige vindere – ikke med taberne, altså ikke med IS-bevægelsen. Det giver hende en god chance for at vende hjem, også et rimeligt håb om ikke at falde i hellige krigeres uhellige fælder, men pålægger hende desuden ukendte hensyn til soldater, som hun følger skræmmende tæt på fronten.
Fair nok. At flytte sit skriveværksted til Mosul er ikke gratis. Andre tager orlov for at tage i sommerhus. Damsgård tager orlov for at slå sig ned i Mosul under kalifatets fald. Hvis krig har en facade, vil hun bag om – ind i krigens mennesker og helst med dem ud på den anden side.
