Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Fra bogtraileren
Foto: Fra bogtraileren

Kaspar Colling Nielsen i bogtraileren for hans nye roman 'Det europæiske forår'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Se den: Utraditionel trailer emmer af den slags seksualitet, der trækker lange blikke

Fra Kaspar Colling Nielsens nyudkomne roman ’Det europæiske forår’ er den såkaldte kage-scene løftet direkte over i en bogtrailer, hvor forfatteren selv spiller med. Læs mere i denne ugens udgave af Carsten Andersesn bogsladderspalte 'Efter bogen'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Peter Adolphsens nyeste roman ’Rynkekneppesygen’ har et af kapitlerne allerede fået tilnavnet ’banankapitlet’ ude hos læserne. Inden længe vil læserne måske også sætte navn på en af scenerne i Kaspar Colling Nielsensnye roman ’Det europæiske forår’.

Et passende navn kunne være café-scenen eller måske kage-scenen, som udspiller sig over tre minutter og 46 sekunder. Fra ’Det europæiske forår’ er scenen løftet direkte over i en utraditionel bog-trailer, som netop er udsendt.

Bogtrailere er set før, men ikke instrueret og optaget, som var det en spillefilm

Luk øjnene og tænk på en stilfuld cafe, hvor violiner filer Vivaldi-toner ud i lokalet. Alt er stilfuldt. Glas, messing og spejle. En tjener i hvid skjorte, smalt slips og grønt forklæde serverer. Kopperne fortæller, at vi er i kagetemplet La Glace midt i København. Kunstnertypen Christian Funder håndfodrer sensuelt sin unge ledsager Mia hen over bordet. Ske, kage, skum.

Hun har ofte ligget i hans atelier og læst blade. Nøgen.

Her på cafeen trækker hun overlæben op, blotter tænderne og lader sin hånd glide ned over kjolens bryst. På den anden side af bordet sidder kunstneren og romanfiguren Christian Funder og stopper grådigt sin lillefinger i munden.

Scenen emmer af den form for seksualitet, der i det offentlige rum trækker lange blikke. Fra nabobordene stirrer cafégæsterne forarget på parret. Der er 30 års forskel på manden og pigen, men det betyder ikke noget, forsikrer Funder, da han bliver ringet op. Han går ikke op i den slags. Ved et bord lige i nærheden sidder forfatteren Kaspar Colling Nielsen og smiler underfundigt.

Han kender dem jo. Funder og Mia er hans egne personer. Han noterer alt, hvad de siger, som om han netop i dette øjeblik skriver scenen ind i sin nyudkomne roman ’Det europæiske forår’. Han noterer også, da en kvinde på telefon fortæller Funder, at Mia er udviklingshæmmet, ja, faktisk retarderet. Han laver en grimasse, som om oplysningen gør ondt på ham. Han havde bare troet, at Mia var en glad og positiv type. Man forstår, at Funder bare havde set hende som en pige, der var fræk og med på den værste.

Bogtrailere er set før, men ikke instrueret og optaget, som var det en spillefilm. Søs Hoffman har instrueret Nicolas Bro som Funder, Jakob Cedergren som tjeneren og Siff Gyllenborg Lundgreen som Mia. Laura Bro lægger stemme til speaken i filmen, der ligner bogtraileren version 2.0.

Skandalens mester

’Det europæiske forår’ er ikke det eneste sted, hvor bøger og film smelter sammen. Det sker også i en af sæsonens forudsigelige bestsellere. I første omgang måske ikke i Danmark, men i Sverige ligner den en sællert. Reklametrommerne har buldret, så enhver svensker må vide, at der om lidt kommer en bog, hvor skuespilleren Mikael Persbrandt krænger det hele ud. Ja, det er Persbrandt, der blandt andet har spillet øretæveindbydende Gunvald Larsson i Beck-serien, men også ude i virkeligheden har været fast leverandør af skandaler.

Bogen er hans erindringer. Titlen i Sverige er bare ’Mikael Persbrandt’. I Sverige er det nok. Han er kendt. Af alle. Bogen ventes at udkomme i uge 45. Den vil blive købt, som det lige nu er tilfældet med bogen om kronprins Frederik her i landet.

Også Persbrandt har en ghostwriter. Hvor Frederik har Jens Andersen som pennefører, har Persbrandt forfatteren Carl-Johan Vallgren til at fortælle sin farverige historie.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I god tid før udgivelsen har store, svenske medier haft enetimer hos Persbrandt. Dagens Nyheter har haft ham i chambre separee hele to gange.

Da de når til anden interview-omgang, er den globale #metoo-kampagne eksploderet, så selvfølgelig taler de også om overgreb.

I interviewet spørger DN-journalisten Matilda Gustavsson ind til et afsnit i bogen, hvor Persbrandt indgående fortæller om et overgreb, der involverer den danske filminstruktør Lars von Trier og en kvinde, von Trier instruerer. Persbrandt beskriver oplevelsen som et flashback, der måske foregik. Måske gjorde det ikke.

Det var en drøm, en mærkelig drøm, siger han til DN-journalisten. Og tilføjer, at det hele udspillede sig i slutningen af en periode, hvor han selv var ret påvirket. Journalisten siger: »Som læser – med tanke på, hvordan resten af bogen er skrevet – er det svært ikke at opfatte hændelsen som en mulig sandhed. At forbeholdet handler om jura«.

»Ja så ... hvor fint«, siger Persbrandt og smiler.

Lige inden artiklen skal trykkes i Dagens Nyheter, bliver journalisten ringet op af forlaget, som fortæller, at passagen om Lars von Trier er strøget af manuskriptet.

Nordisk usynlighed

Her i Danmark kan det litterære miljø stadig varme sig ved, at Kirsten Thorup løb med Nordisk Råds Litteraturpris for ’Erindring om kærligheden’, og der var både brede smil og bevægede sind, da prisen blev overrakt i Helsinki. Men var det en fest?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra højeste, nordiske sted blev det for fem år siden besluttet, at man nu trommer alle de nominerede til de fem nordiske priser sammen i forbindelse med Nordisk Råds session om efteråret. Ingen skal vide noget på forhånd. Prisen skal være en event, et award-show, der kaster ekstra glans over priserne.

I Helsinki stod det hele linet op, så tv-stationen YLE kunne sende direkte, men hvem ser egentlig med? Stort set ingen. Norske Aftenposten kunne fortælle, at da priserne blev uddelt i Oslo i fjor, så 25.000 med.

Året før var der endnu færre, som så prisuddelingen på tv eller på nettet. Ingen seertal over 20.000 i noget land. I 2015 så 700 med fra Finland.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden