Når man læser Troels Kløvedals erindringer, kunne man godt få den tanke, at meget taler for at være selvlært. Kløvedal havde det dårligt i det, han kalder den sorte skole, og fik ikke megen formel lærdom med sig, før han stak af.

Til gengæld har han ikke haft behov for at aflære alt muligt ubrugeligt skrammel, som mod hans vilje er fyldt på ham, men har haft plads til at tanke op af viden, som han med glubende appetit selv har opsøgt alle vide vegne.