’Ariel’ hedder de ubegribeligt gode digte, som den amerikanske forfatter Sylvia Plath efterlod på sit bord, inden hun i 1963, 30 år gammel, forseglede døren ind til sine sovende børn og stak hovedet i en gasovn. ‘Den oprindelige udgave’ har de fået som undertitel i den nye danske oversættelse, forbilledligt forestået af digteren Peter Laugesen.
Da Plath døde, redigerede hendes mand, digteren Ted Hughes (som havde forladt hende til fordel en anden, eller rettere: som hun forlod, fordi han havde en anden) nemlig manuskriptet til de to forskellige udgaver, der i 1965 og 1966 blev udgivet i hhv. England og USA. Af disse var ingen identiske med Plaths eget udvalg. Hughes udelod bl.a. de mest personfølsomme af Plaths nådesløst personlige digte, både af (et måske misforstået) hensyn til hendes personlige og poetiske renommé og af hensyn til dem, digtene kunne krænke.
