Det var en af disse sure dage, som denne såkaldte vinter er fuld af, med støvregn og stormkast. Fik lyst til at rejse væk uden at flytte mig og hev Johannes Ewalds ufuldendte selvbiografi ned fra reolen.
Beretningen om poetens kærlighed til Arendse, som mange vil huske fra deres gymnasietid, er et højdepunkt i ’Levned og meninger’. At skildre sådan et forløb ved hjælp af et så uanseligt udsagnsord som ’at have’ er en kunst, ingen har gjort ham efter. Havde jeg Arendse, spørger han. Og svarer, egentlig havdes jeg af denne skyggefulde skønhed, som er ubeskrivelig, og som han dog beskriver. Og nu har en anden mand hende. Jeg havde, jeg havdes, han har. Så kort. Så hårdt.



