Medmindre du siden august har været i koma eller på jagt i Sibirien med en af Willerslev-brødrene, har du opdaget det. Manden, der byggede en ubåd, har i nogle uger forklaret sig i retten, og 25. april bliver der afsagt dom.
Tror retten på hans skiftende forklaringer, og tror vi alle sammen på, at der snart kommer en bog om sagen? Den første bog nåede både at udkomme og blive trukket tilbage igen, før retssagen var begyndt. Forfatter og forlag mærkede modstanden. De var for tidligt ude.






