I dag er August Enna bedst kendt som krydsordenes danske komponist på fire bogstaver. Ingen kan huske de internationale hits ’Heksen’, Ung elskov’ eller ’Kleopatra’, August Ennas anden opera.
Arkivfoto: Det Kgl. Bibliotek

I dag er August Enna bedst kendt som krydsordenes danske komponist på fire bogstaver. Ingen kan huske de internationale hits ’Heksen’, Ung elskov’ eller ’Kleopatra’, August Ennas anden opera.

Bøger

Dobbeltanmeldelse: Ny bogserie finder glemt guld blandt danske komponister

Nu kan man læse om August Enna og Ludolf Nielsen, der begge skrev publikumsvenlig romantisk musik, men kom til at stå i skyggen af Carl Nielsen. Næste år kommer der bøger om helt glemte komponistskikkelser som Hilda Sehested og Nancy Dalberg og den knap så ukendte Else Marie Pade, der døde forrige år.

Bøger

»Jeg har så mange Fjender, at jeg ikke kan overkomme at hilse paa dem alle«, lød det syrligt i et avisportræt på 75-års fødselsdagen i 1934 fra Danmarks dengang mest berømte operakomponist, August Enna.

På tidspunkt havde han haft international succes gennem 40 år. Men de danske anmeldere og dem på parnasset rynkede alligevel på næsen af hans klangfulde, højdramatiske operaer.

Et andet sted i hovedstadsområdet sad en lidt yngre og noget mere fremkommelig komponist, Ludolf Nielsen, og kiggede tilbage på et liv i inderkredsen af dansk musikliv, der ligesom Ennas ikke helt havde foldet sig ud. Trods lovende takter med sindrige, ambitiøse symfonier.

August Enna og Ludolf Nielsen havde ikke meget tilfælles. Ud over at de begge skrev smægtende, vidtløftig, publikumsvenlig, romantisk musik – og at de begge kom til at stå i skyggen af Carl Nielsen. Måske derfor er de i dag stort set væk fra koncertprogrammer, operascener og vores kollektive erindring.

Men det skal være slut nu. I hvert fald hvis det står til forfatterne til den ny bogserie ’Danske komponister’, der har sat gang i portrætteringen af en lang række af de glemte toneskrivere.

Foruden August Enna og Ludolf Nielsen byder det kommende år på bøger om helt glemte komponistskikkelser som Hilda Sehested og Nancy Dalberg og den knap så ukendte Else Marie Pade, der døde forrige år.

Et projekt, der passer perfekt til Den Jyske Operas aktuelle planer om at genopsætte og turnere med en stribe af de glemte romantiske operaer – begyndende med August Ennas publikumstræffer ’Kleopatra’ fra 1894 til foråret.

Dansk komponist på fire bogstaver

I dag er August Enna bedst kendt som krydsordenes danske komponist på fire bogstaver. Ingen kan huske de internationale hits ’Heksen’, Ung elskov’ eller ’Kleopatra’, August Ennas anden opera, der med optog, soli og kor i bedste ’Aida’-stil turnerede Europa rundt som et voldsomt, stort og eksotisk jalousi- og morddrama.

Alene i Amsterdam gik den 50 gange i 1897. 13 operaer nåede Enna at skrive plus et væld af søde balletpantomimer, sjove operetter og effektiv skuespilmusik, og en stor del af det gik fint i hans samtid. Hans forhold til H.C. Andersens verden blev en slags adelsmærke for ham med operaen ’Den lille pige med svovlstikkerne’ som største succes. En opera, der er indspillet i dag og faktisk også for nylig opført i udlandet.

Men som man læser musikformidleren Steen Chr. Steensens velturnerede bog, forblev Enna livet igennem en fremmed fugl i musiklivet. Født i provinsen som søn af en italiensk skomager og med en tidlig karriere som værtshus- og teatermusiker i den helt billige ende blev han aldrig et med parnasset i København. Og når han samtidig var musikalsk traditionalist og temmelig svær at have med at gøre, gled han med tiden ud af kulturlivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans seneste premiere på Det Kongelige Teater, ’Don Juan Marana’ om kærlighed, himmel og helvede, affødte en bredside af kritik. Politikens anmelder kaldte dengang i 1925 Enna en »musikalsk Galning uden Maal og Med«, andre mente, at værket, hvor Enna lader tre kvinder redde Don Juan under opsyn af ærkeenglen, var perverst. Det kalder da på en genopsætning!

To gange Nielsen

Ludolf Nielsen havde, så vidt den nye portrætbog ved, ingen fjender. Tværtimod døde han i 1939, bare et par måneder efter August Enna i øvrigt, som en afholdt komponist, kendt som en dygtig og behagelig håndværker med talent, men som det heller aldrig rigtig helt var lykkedes for.

Det er musikjournalisten Jens Cornelius, der fortæller Ludolf Nielsens lidt triste historie sagligt, sikkert og mundret i andet bind i den nye serie, som han også er redaktør af. Ligesom Enna kom Ludolf Nielsen ikke fra musikmiljøet i København, men til forskel fra ham findes en del af hans musik i dag indspillet.

Ludolf Nielsen var kendt som en dygtig og behagelig håndværker med talent, som det aldrig rigtig helt var lykkedes for.
Arkivfoto: Det Kgl. Bibliotek

Ludolf Nielsen var kendt som en dygtig og behagelig håndværker med talent, som det aldrig rigtig helt var lykkedes for.

Hovedværkerne ’Babelstårnet’, 3. symfoni og den 3. strygekvartet klinger fint og herligt storladent i dag på streamingtjenesterne. De tre værker skaffede Nielsen anerkendelse i samtiden – men hans romantiske musik havde det svært i en verden i opbrud.

Så det sigende nok blev balletten ’Lackschmi’ hans største succes på Det Kongelige Teater – i en eksotisk inspireret stil, som lå et godt stykke fra hans normale musikalske ideer. Og trods succesen har den ikke været på scenen i sin helhed siden 1924, og man ser nok heller ikke nationalscenen sætte en glemt dansk romantikers stiliserede fortolkning af traditionel indisk musik op igen.

Det er gode bøger, de to første i serien, der giver god plads til at lade samtidens kilder tale gennem dagbøger, interviews og breve, og det virker helt relevant at gå på opdagelse i den danske romantik og undersøge, hvem fyrtårnet Carl Nielsen kom til at skygge før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan ikke sparke sig frem for fynboens musik i dagens Danmark. Men både bøgerne og sandsynligheden taler for, at der ligger guld og venter, hvis orkestre, scener og publikum vil investere i det glemte gods.

For læseoplevelsen er det dog også helt nødvendigt, at musiklivet er med på genopdagelsesideen. Uden deres musik i frisk erindring skal komponisters liv skal være ualmindelig interessante for at bære en bog. Her er den flamboyante August Enna et stærkere kort end den sympatiske, konfliktfrie Ludolf Nielsen. Men hvem ved, måske kan Den Jyske Operas projekt kickstarte helt fraværende dele af musikhistorien, så de små, grundige komponistbøger pludselig bliver højaktuelle.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce