0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kandidat til Politikens Litteraturpris Theis Ørntoft: »Jeg føler egentlig ikke, at hverken jeg eller min litteratur er særlig sortsynet«

Det er snart ti år siden, at en ung Theis Ørntoft bragede ind på den litterære scene med ’Yeahsuiten’. Siden har forfatteren været draget imod undergangen og ideen om, at intet varer evigt. End ikke den menneskelige civilisation. Theis Ørntoft er en af de syv nominerede til Politikens Litteraturpris 2018.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tycho Gregers/RITZAU
Foto: Tycho Gregers/RITZAU

I 2018 udgav Theis Ørntoft sin første roman 'Solar' efter tidligere at have udgivet to digtsamlinger.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

’Solar’ er din første roman. Var der noget særligt, romanformatet kunne tilbyde, som du manglede i poesien?

»Den primære mulighed, romanen tilbyder, er fortællingen. Jeg oplevede i stigende grad en nærmest magnetisk tiltrækning mod fortællingen, landskaber og eventyret, hvor jeg tidligere havde oplevet den tiltrækning mod sætningen og linjen«.

»Men samtidig havde jeg også en fornemmelse af, på det tidspunkt, hvor ’Solar’ skulle til at opstå, at det var en nødvendighed at skifte format. For jeg følte ikke rigtig, at jeg kunne skrive flere digte. Jeg oplevede det som en form, jeg havde udtømt muligheden i, som om det var et landskab, der ikke var mere tilbage at høste fra«.

Apropos nye landskaber, så fylder de virtuelle landskaber og rum en del i romanen, hvor hovedpersonen tilbringer virkelig mange timer med at spille PlayStation og computerspil. Hvorfor?

»Det skete helt spontant i min skriveproces, at det virtuelle rum begyndte at opstå, men i takt med at det udfoldede sig, fornemmede jeg et stort mulighedsrum. Jeg oplevede, at handling og drama var noget, der godt kunne finde sted inde i det digitale, og det var, som om det var et rum, der bød litteraturen velkommen. Det var lidt, som om min handling blev suget derind. Og det giver god mening, synes jeg, for mere og mere finder jo sted i de her virtuelle og digitale rum, så hvis litteraturen skal overleve, er den jo nok nødt til i hvert fald delvis at følge med ind i den virtuelle verden og dens dramaer«.

Hør Theis Ørntoft læse op her:

Kilde: Politiken