Skildringen af Selins collegetid i midten af 1990'erne ligger formentlig i forlængelse af forfatteren Elif Batumans egen. Foto: Beowulf Sheehan.

Skildringen af Selins collegetid i midten af 1990'erne ligger formentlig i forlængelse af forfatteren Elif Batumans egen. Foto: Beowulf Sheehan.

Bøger

Stærkt læseværdig bog viser smerten ved at være ung: Man er så hamrende klog, men har sjældent oplevet det fjerneste

Elif Batuman lader til at fortælle historien om sig selv som ung pige i ’Idioten’, der er en stor læseoplevelse.

Bøger

Hvorfor skriver man historier? Akkurat optaget på Harvard og allernådigst indrulleret i værkstedsfagets konstruerede verdener skriver Selin, Elif Batumans 18-årige hovedperson, historien om et fjerntliggende lyserødt hotel, hvor sygdom truer, og Albinonis ’Adagio’ klinger dagen lang.

Hun tror, man skriver for at gengive intense stemninger, men er ikke sikker på, hun selv nogensinde har oplevet noget intenst:

»Det var ikke, fordi jeg ligefrem var et barn, men min fortid indeholdt ikke så meget andet end det«.

Senere anføres der også en anden grund til at skrive: at man kan forlænge situationer ved at skildre dem.

Skildringen af Selins collegetid i midten af 1990’erne ligger formentlig i forlængelse af Elif Batumans egen, ’Idioten’ lader i hvert fald til at fortælle historien om ’forfatteren som ung pige’. Sådan et (selv)portræt må være en balanceakt mellem selvkritik, ømhed og overbærenhed og kunne nemt tippe over i enten selvforelskelse eller pinefuld fejlfinding.

Men takket være sin hovedperson vakler romanen ikke, nok er Selin ofte ved at træde sig selv over sine ikke helt små fødder (str. 43), men som romanperson er hun også et humoristisk og ukueligt bekendtskab og i stand til at levere et rapt svar, da en underviser kalder hendes arbejde for lillepigeagtigt: »»Sagen er«, sagde jeg, »at det ikke er særlig længe siden, jeg var en lille pige«.«

Den forelskede læser

Hvorfor læser man? Selin læser på Harvard for at begribe forholdet mellem sprog og virkelighed.

På et kursus i russisk introduceres hun for den både simple og gådefulde lærebog ’Nina i Sibirien’, hvis fortælling fletter sig ind i romanteksten, og hvis plot synes at determinere Selins videre kurs.

På kurset møder hun også den ungarske matematikstuderende Ivan, en navnebror til lærebogens helt. Sprog og virkelighed filtres sammen, naturligvis kan Selin ikke lade være med at skabe historier af sit eget liv.

Hun vælger Ivan til rollen som romantisk helt, og historien tager fart, da de to indleder en e-mail-korrespondance.

Den er faktisk en historisk roman om tiden før SoMe, da e-mails var det splinternye og telefonboksen endnu ikke erstattet af mobiltelefonen

Og det er så et andet spøjst, men også interessant aspekt ved ’Idioten’: Det er faktisk en historisk roman om tiden før SoMe, da e-mails var det splinternye og telefonboksen endnu ikke erstattet af mobiltelefonen. Afbrudt kommunikation, misforståelser og sårede følelser er store temaer i Batumans roman.

Det samme er den sitrende fornemmelse, når den udvalgte endelig henvender sig igen. For ganske vist flyder ’Idioten’ over med referencer til litterære hovedværker som ’Anna Karenina’, ’Bristede forhåbninger’ og ’Forbrydelse og straf’, selv titlen refererer til Dostojevskij.

Men i sidste ende holder romanen med den forelskede læser, Selin er, og hædrer hende som den mest dedikerede, ihærdige og autentiske.

Verden ifølge mor

Man skriver for at gøre opmærksom på sig selv. Eller man skriver for at strække øjeblikket. Man kan læse for dygtiggøre sig. Eller fordi man er forelsket.

Man kan også læse for at genkende sig selv, og jeg tror, at virkelig mange vil genkende sig selv i Selin og hendes tanker:

»Det forekom mig, at denne tingenes tilstand var en lettelse for min mor. Fra hendes perspektiv, tænkte jeg, havde de forgangne uger været et farefuldt midlertidigt eventyr, noget, der skulle udholdes, og nu var tingene vendt tilbage til normalen. Det var smertefuldt at føle, at vores perspektiver var så forskellige. Næsten alt det, der var interessant eller betydningsfuldt i min historie, var i hendes historie en meningsløs risiko eller ærgrelse«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce