’Ravnenes hvisken’ blander fantasy, nordisk mytologi, realisme og spænding. Hvor genrebevidst var du, da du begyndte at skrive?
»Overhovedet ikke. Jeg begyndte at skrive, fordi jeg ikke kunne lade være. Fordi jeg havde i bevidstheden, at ingen skulle læse det, var jeg genremæssigt meget uærbødig. Kriteriet var, at jeg bare skulle holde mig selv interesseret. Kunne jeg det, kunne jeg kyle hvad som helst ind i fortællingen – krimi, nordisk mytologi eller kærlighed. Først bagefter, da jeg havde skrevet første bind og fik en kontrakt, skulle jeg tage stilling til, hvad det er. Min redaktør på forlaget sagde: »Jeg mener, det er fantasy«. Det er det nok egentlig også mest«.
Ved du, hvem dine læsere er?
»De fleste er store teenagere og unge voksne. I alderen fra 13-14 år til begyndelsen af 20’erne. Jeg har også en del læsere på min egen alder. Jeg tror, det er twi-moms, man kalder det bestemte segment af læsere, der også godt kan lide ’Twilight’. Og så har jeg været ude i læseklubber, hvor det mest er lidt ældre kvinder – de ældste har været i 80’erne«.
Hvad kan vi bruge nordisk mytologi til i dag?
»Det giver et billede af, hvordan moralen og tankegangen var dengang. Oftest er pointen, at tankerne ret meget var magen til den måde, vi tænker på i dag. Menneskene dengang minder meget om os selv. Selvfølgelig var der også forskelle på nogle måder. Det var et barskere samfund og også et mere klassedelt samfund, hvor man havde forskellige guder, alt efter hvilken klasse man hørte til. Og så er nordisk mytologi også bare nogle virkelig gode historier«.
Hvordan er sammenhængen mellem fortidens og nutidens dommedagsmyter, som du ser det?
»I bøgerne kredser jeg meget om både ragnarok og skabelsesmyter. Vi har altid talt om undergangen på samme måde op igennem historien – det er ekstremt interessant. Mennesket har altid været overbevist om, at lige om lidt går verden under. Og faktisk har man altid været overbevist om, at verden går under på grund af os. Egentlig en meget egoistisk holdning. Det er også fuldstændig den måde, vi italesætter det i dag. Kloden går under, og det er vores skyld. På den måde er der en kæmpe spejling af os selv. Jeg ved ikke, om klimaforandringerne i dag er nogle andre end dem, der er beskrevet i myterne, men det med, at Jorden ændrer sig til det værre, er en rigtig gammel tankegang. Så det er ikke kun vores egen død, vi er bange for. Det er også vores kollektive undergang«.
Man kan læse frygten for nutidens klimaforandringer ind i din fortælling. Hvad tænker du om klimaforandringerne?
»Videnskaben er jo meget anderledes end religionen, og jeg er en af dem, der er megabekymret for de klimaforandringer, der er i dag. Men jeg er også meget bevidst om, at mine bøger ikke skal være belærende. Jeg får nogle ting ud mellem sidebenene i teksten, men det er ikke mit ærinde at løfte pegefingre. Til gengæld synes jeg, det er spændende at behandle, hvordan vi taler om klimaforandringer. Det har meget puritanisme over sig. Vi forestiller os, at vi kan undgå det, hvis vi lader være med at leve forkert, i overflod. I religionerne har man altid set skævt til grådighed. Det er interessant«.
Hvad er du i gang med at skrive?
»Jeg går på museer for at få inspiration til flere ting, jeg har i tankerne, og så er jeg helt konkret i gang med at gendigte folkeviser. Man underviser ikke så meget i folkeviser mere, fordi de er så svære at forholde sig til. Det er ærgerligt, for får man kigget rigtigt ned i dem, er det nogle fede historier. Foreløbig har jeg arbejdet med to: ’Harpens kraft’ og ’Aage og Else’«.
fortsæt med at læse
Her er de syv nominerede bøger til Politikens Litteraturpris 2018
-
Politikens Litteraturpris »Jeg kunne ikke skrive to sætninger i sammenhæng, uden at de begge blev meningsløse«
-
Kandidat til Politikens Litteraturpris Theis Ørntoft: »Jeg føler egentlig ikke, at hverken jeg eller min litteratur er særlig sortsynet«
-
Forfatter Lone Hørslev: »Det er grotesk, at vi føler os hævet over alle andre dyr på denne planet. Det er perverst, helt enkelt«
