I mange år bestilte den britisk-canadiske forfatter Tom Rachman ikke andet end at skrive. Syv dage om ugen og så mange timer, han overhovedet kunne presse ud af tilværelsen, brugte han på at arbejde. Ofte kun afbrudt af en daglig løbetur. Sådan gik en del af hans 20’ere og alle hans 30’ere.
I lige så mange år kæmpede han med tanken om, hvorvidt han nogensinde skulle have børn, for måske ville et barn skade hans muligheder som forfatter. Og hvad der faktisk var endnu værre: Måske ville det skade hans barn, at han var så fuldstændig opslugt af sit arbejde.
»Jeg var bange for at ødelægge mit liv ved at få et barn, fordi det var så vigtigt for mig at skrive. Ikke fordi jeg nødvendigvis stræbte efter at blive anerkendt som en stor forfatter – det ligger uden for min kontrol – men jeg kunne kontrollere, hvilken umage jeg lagde i arbejdet. Og endnu mere frygtede jeg, at jeg ville blive en forfærdelig og fraværende far«, siger han.
Sådan en far har han netop skrevet en roman om, nemlig den karismatiske, egocentriske og forførende kunstner Bear Bavinsky, der buldrer rundt i Europa og USA med sit store, rødbrune skæg og efterlader sig adskillige koner og en skov af børn på begge kontinenter. En bjørn af en mand, der er lige så larmende og hensynsløs, som han er charmerende, og så er han også verdensberømt for sine ekspressionistiske og sensuelle malerier.
