Okay, nu er jeg overbevist: Litteraturen ER Jesus Kristus. Den lider med de lidende. Hvor stor end lidelsen er, er du aldrig helt alene, for litteraturen er hos dig. I ’Kærlighedens Antarktis’ følger Sara Stridsberg den myrdede, parterede kvinde helt ind i døden. Og efter.
Vi starter i skoven en juniaften, i det brunlige regnlys, ved sølvsøen, med træernes mørke rødder og bøjede, dryppende kroner, med sorte fluer og glitrende gulvsmede og lyden af klassisk musik fra morderens bilradio. Vi er hos kvinden, der er ved at blive myrdet; hun er vores jeg-fortæller: »Det var for sent at bede om hjælp nu, for sent til bønner, tiden var uhjælpeligt løbet ud ... Og nu skærer han det, der er tilbage af min krop, i syv dele og propper resterne i to hvide kufferter«.
