Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Økonom Jesper Jespersen har efter 25 år på RUC/Roskilde Universitetscenter forladt sin professorstol og udgiver nu en række tidligere publicerede artikler i bogform.
Foto: Finn Frandsen

Økonom Jesper Jespersen har efter 25 år på RUC/Roskilde Universitetscenter forladt sin professorstol og udgiver nu en række tidligere publicerede artikler i bogform.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jesper Jespersen kom, så – og kæmper endnu

Økonomiprofessor Jesper Jespersens nye bog er en støvet samling gamle sandheder. Så er der mere fest og aktualitet i festskriftet til den nu afgåede professor.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man som professor går på pension, må det være rart vide, at man ikke har levet forgæves. At man ikke bare har akkumuleret viden og indsigt til sig selv – og til de få, der pligtskyldigt har stået for peer-review – men at man rent faktisk har sat sig spor. Også uden for den akademiske verden.

Sådan er det med økonomiprofessor Jesper Jespersen. Han har netop i denne måned forladt sin professorstol på RUC til fordel for den livslange lænestol, han kan sidde i som emeritus. Og selv om de fleste af hans økonomkolleger i årevis har forsøgt at reducere hans faglige meritter til ideologiske griller, er der i offentligheden opstået tvivl. For har Jesper Jespersen i virkeligheden en pointe? Er det et regulært samfundsproblem, at vi lader enstrengede teorier om markedsøkonomi og det rationelle menneske ligge til grund for de økonomiske redegørelser og prognoser, vores politikere træffer afgørende beslutninger på baggrund af?

Selv om de fleste af hans økonomkolleger i årevis har forsøgt at reducere hans faglige meritter til ideologiske griller, er der i offentligheden opstået tvivl

For 10 år siden var der stort set ingen i offentligheden, der løftede et øjenbryn, når Jesper Jespersen skrev kronikker og analyser om faldgruberne ved Finansministeriets regnemodel og de toneangivende økonomers neoklassiske udgangspunkt. Men det er der i dag. Faktisk bliver det debatteret på en måde, så dagbladene laver forsider om det tørre emne, og så selv Finansministeriets departementschef må rykke ud med en besværgelse om, at der sandelig ikke findes et eneste ædrueligt alternativ til den måde, regnedrengene i hans ministerium laver ligninger på i dag.

Så sent som i sidste uge havde denne avis en ung økonomistuderende på forsiden på debatsektionen, som harcelerede over, at han og studiekammeraterne udelukkende bliver undervist i de neoklassiske teorier: »På statskundskab ville det være fuldstændig utænkeligt, hvis du kun blev undervist i konservatisme. Men sådan er det ikke på økonomi«, lød opråbet fra den studerende, Mads Falkenfleth.

Han og hans ligesindede, der i offentligheden tæller flere og flere, kan måske bedst beskrives som danske disciple af Jesper Jespersen. Selv bekender Jesper Jespersen sig til et evigt slægtskab med den engelske økonom John Maynard Keynes (1883-1946), der idéhistorisk placerer sig mellem de marxistiske og neoklassiske (markedsøkonomiske) teorier.

Jespersen mener selv, at Keynes udmærkede sig ved at forholde sig til Virkeligheden, ja, med stort V. Og her er det så underforstået, at Finansministeriet, OECD og de toneangivende danske økonomer ikke forholder sig til virkeligheden, men alene forholder sig til teoretiske »skrivebordsmanualer«, hvorfor det »næsten er givet på forhånd, at resultaterne rammer ved siden af«.

Det er domme som disse over de neoklassiske økonomer, som Jesper Jespersen har brugt de seneste 30 år på at fælde, og som han nu har samlet i en ny udgivelse. Bogen er inddelt i fire temaer – ’vækst og beskæftigelse’, ’fordeling og velfærd’, ’EU’s monetære union’ og ’bæredygtig udvikling’ – men er vel at mærke stykket sammen af tidligere publicerede Jespersen-artikler, hvoraf den ældste er 23 år gammel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det sidste er et oplagt fejljugement fra en økonom, der mener, at man skal tage virkeligheden alvorligt – en virkelighed, der altid allerede er dynamisk og i udvikling. For hvorfor i alverden skal vi i 2019 læse om Jespersens syn på beskæftigelsesudviklingen anno 1996, når hans skriverier er så bevidst kontekstafhængige?

Jesper Jespersen vil med sin bog – som han på velgørende vis har ønsket at gøre med sin forskning gennem årene – »formidle den samfundsøkonomiske debat til et bredere publikum; for vores økonomi har betydning for vores alles hverdag«. Men netop fordi det er en samling halvgamle og halvnye tekster, han har stykket sin nye bog sammen af, hvoraf nogle er skrevet mere til fagfæller end til menigmand, lander helhedsindtrykket et lunkent sted mellem det brugbare og det bedagede. Måske ikke for disciplene – men under alle omstændigheder for det »bredere publikum«.

Herligt polemisk

Så er der mere aktualitet og ramasjang over det engagerede festskrift, som en række af Jesper Jespersens venner har stykket sammen i anledning af professorens exit. Bogen spænder over makroøkonomiske betragtninger fra professorkolleger som Bent Greve og tidligere overvismand Niels Kærgård til mere ideologisk skårne tekster fra RUC-kolleger som Rune Wingård og Peter Nielsen.

Deres veneration for Jesper Jespersen og hans kamp for at komme til orde i et klima domineret af neoklassiske økonomer og nyliberale politikere er åbenlys – og spænder fra det fagligt velfunderede til det herligt polemiske. Decideret underholdende bliver det i artiklen af økonom og lektor Poul Thøis Madsen, der har taget Danske Banks tidligere cheføkonom og nuværende redaktør på Børsen Steen Bocian på ordet, da han til Information i 2018 siger om Jesper Jespersen: »Han er jo polemisk i sin debatform og meget god til at komme i medierne«.

For er Jesper Jespersen nu også det – sammenlignet med Danmarks formentlig mest citerede økonom i årene 2000-2017, Steen Bocian selv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her viser Thøis Madsens analyse sørme, at Jespersen halter laaangt efter Bocian – med Jespersens 48 citater i Jyllands-Posten mod Bocians 1.136 citater i samme avis. I Berlingske er størrelsesforholdet 53:1.173, og ja, selv i nærværende centrum-venstre-sprøjte bliver Jespersen slået af Bocian med citatcifrene 154 mod 526.

Så et eller andet er der vist om snakken, når Jesper Jespersen og ligesindede taler om ubalance – såvel i den økonomiske politik som i mediernes dækning af den.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden