Mænds herskerfantasier er sjældent voldsomt avancerede. Særligt når disse fantasier, som det ofte er tilfældet, angår kvinder.
Tag nu heksen. Denne hæslige, gamle dame med afvigerseksualitet, denne hundjævel, der kopulerer med fanden, som organiserer sig i kaglende femi-fællesskaber, og som allierer sig med mørke naturkræfter for at omgå mændenes disciplinerende fornuft.
Hvad er det lige, hun repræsenterer, denne fanatiske kælling, der er indehaverske af sin egen (chok!) stive kost, og som rider den for at flyve ud i friheden?
Hvad var det, der ledte den europæiske renæssancekultur – for det var i den oplyste, humanistiske renæssance, ikke i middelalderen, at jagten var mest voldsom – til at kaste op mod hundredetusinder af disse ’troldkvinder’ på bålet?
Krig mod kvindekønnet
Mona Chollet, forfatter til bogen ‘Sorcières: La puissance invaincue des femmes’ (‘Hekse: Kvindens ubesejrede styrke’ - red.), har en idé. Udskift ordet »heks« med »kvinde«, og svaret bliver deprimerende klart: Hekseforfølgelserne var en del af vestens tusindårige krig mod kvindekønnet. En krig, som, ifølge Chollet, fortsætter i 2019.
For nøjagtigt de samme egenskaber, man engang identificerede med heksen, er også i dag genstand for kontrol, hån og latterliggørelse. Den gamle, enlige, barnløse kvinde – den kvinde, kort sagt, der undslipper det mandlige lov-apparat – er stadig en kulturel fobi. Hun er den moderne heks. Det er hende, Chollet har sat sig for at rehabilitere.
Eller som forfatteren siger det i et interview med Le Nouveau Magazine Littéraire:
»De skræmmende kvinder er dem, der eksisterer uafhængigt af mændene«.
Chollets bog er blevet årets uventede hit i Frankrig, hvor 75.000 eksemplarer er røget over disken, siden bogen udkom i september 2018.
Clinton udskammet som heks
Hendes bog er i øvrigt kun den mest prominente i rækken af nyfeministiske bøger, der er udkommet i efterdønningerne af #MeToo-bevægelsen. Også den unge filosof Manon Garcia har med sin Simone de Beauvoir-inspirerede »On ne naît pas soumise, on le devient« (»Man fødes ikke underdanig, man bliver det« – red.) præget debatten.
Ifølge Elisa Joly, der har anmeldt Chollets bog for Libération, er der dog god grund til at læse med i netop den: »At gennembladre denne bog er det samme som at få nedbrudt alt den viden, vi i generationer har internaliseret; det er at genvinde den hukommelse, som man har lært os at viske ud. Det er at forstå, at det system, vi lever i, i sit udgangspunkt er maskulint – i sine institutioner såvel som i sine normer og i sine rutiner«.
Gilles Bastin, der skriver for Le Monde, fremhæver også bogens samtidsdimension:
»Heks er det ord, som mænd bruger til at betegne kvinder, der ikke underkaster sig den maskuline lov … som ikke lyksaligt dyrker avlen, eller som ikke underlægger deres kroppe de maskuline skønhedsidealer. Nyeste eksempel: Visse af Donald Trumps vælgere og Bernie Sanders’ støtter, der udskammede Hillary Clinton som »heks« under præsidentvalgkampen i 2016«.