75.000 eksemplarer solgt: Heksebog er blevet et uventet hit

Mænds herskerfantasier er sjældent voldsomt avancerede. Særligt når disse fantasier, som det ofte er tilfældet, angår kvinder.

Tag nu heksen. Denne hæslige, gamle dame med afvigerseksualitet, denne hundjævel, der kopulerer med fanden, som organiserer sig i kaglende femi-fællesskaber, og som allierer sig med mørke naturkræfter for at omgå mændenes disciplinerende fornuft.

Hvad er det lige, hun repræsenterer, denne fanatiske kælling, der er indehaverske af sin egen (chok!) stive kost, og som rider den for at flyve ud i friheden?

Hvad var det, der ledte den europæiske renæssancekultur – for det var i den oplyste, humanistiske renæssance, ikke i middelalderen, at jagten var mest voldsom – til at kaste op mod hundredetusinder af disse ’troldkvinder’ på bålet?

Krig mod kvindekønnet

Mona Chollet, forfatter til bogen ‘Sorcières: La puissance invaincue des femmes’ (‘Hekse: Kvindens ubesejrede styrke’ - red.), har en idé. Udskift ordet »heks« med »kvinde«, og svaret bliver deprimerende klart: Hekseforfølgelserne var en del af vestens tusindårige krig mod kvindekønnet. En krig, som, ifølge Chollet, fortsætter i 2019.

For nøjagtigt de samme egenskaber, man engang identificerede med heksen, er også i dag genstand for kontrol, hån og latterliggørelse. Den gamle, enlige, barnløse kvinde – den kvinde, kort sagt, der undslipper det mandlige lov-apparat – er stadig en kulturel fobi. Hun er den moderne heks. Det er hende, Chollet har sat sig for at rehabilitere.

Eller som forfatteren siger det i et interview med Le Nouveau Magazine Littéraire:

»De skræmmende kvinder er dem, der eksisterer uafhængigt af mændene«.

Chollets bog er blevet årets uventede hit i Frankrig, hvor 75.000 eksemplarer er røget over disken, siden bogen udkom i september 2018.

Clinton udskammet som heks

Hendes bog er i øvrigt kun den mest prominente i rækken af nyfeministiske bøger, der er udkommet i efterdønningerne af #MeToo-bevægelsen. Også den unge filosof Manon Garcia har med sin Simone de Beauvoir-inspirerede »On ne naît pas soumise, on le devient« (»Man fødes ikke underdanig, man bliver det« – red.) præget debatten.

Ifølge Elisa Joly, der har anmeldt Chollets bog for Libération, er der dog god grund til at læse med i netop den: »At gennembladre denne bog er det samme som at få nedbrudt alt den viden, vi i generationer har internaliseret; det er at genvinde den hukommelse, som man har lært os at viske ud. Det er at forstå, at det system, vi lever i, i sit udgangspunkt er maskulint – i sine institutioner såvel som i sine normer og i sine rutiner«.

Gilles Bastin, der skriver for Le Monde, fremhæver også bogens samtidsdimension:

»Heks er det ord, som mænd bruger til at betegne kvinder, der ikke underkaster sig den maskuline lov … som ikke lyksaligt dyrker avlen, eller som ikke underlægger deres kroppe de maskuline skønhedsidealer. Nyeste eksempel: Visse af Donald Trumps vælgere og Bernie Sanders’ støtter, der udskammede Hillary Clinton som »heks« under præsidentvalgkampen i 2016«.

Frigjort fra dominans

For Marie Étienne, der behandler bogen i nettidsskriftet En attendant Nadeau, er det særligt det kontroversielle kapitel om moderskabet, der gør læsningen umagen værd:

»Med sine citater fra Chantal Thomas, Simone de Beauvoir, den amerikanske digter Adrienne Rich og Virginia Woolf udvikler Chollet argumenter og synspunkter vedrørende afvisningen af moderskabet – et valg, som det selv i dag er særdeles vanskeligt for samfundet at acceptere. Det er der en simpel grund til: En kvinde, der foretrækker at afstå fra at blive mor for at bibeholde sin frihed, forlader den rolle, der i århundreder har været hendes«.

Chollet kalder selv heksen for »en anti-mor«.

Og det er lige præcis det, hun sætter pris på.

For som hun skriver: »Heksen inkarnerer kvinden, der er frigjort fra al dominans, fra alle begrænsninger; hun er et ideal man kan række ud mod – det er hende, der viser vejen«.