Som romanforfatter evner Jonathan Franzen i enestående grad at gennemlyse det moderne livs udfordringer. Men også som essayist trænger han dybt ind i det menneskelige felt, og fordi vi mennesker har påvirket vilkårene for alle andre levende væsener, er det menneskelige felt i vor tid lig med hele feltet. Vi har skåret vores mærke i kloden, og først nu er det ved at gå op for os, hvor dybt vi har skåret.
I disse meget personlige – rørende, inderlige og givende – tekster fra en af USA’s væsentligste forfattere dukker klimaforandringernes uafvendelighed op igen og igen.
På et tidspunkt koger Franzen hele fortællingen om det, der er sket, ned til færre end de 140 tegn, som et tweet engang måtte rumme:
»Vi tager kulstof, som tidligere var bundet, og frigør det til atmosfæren, og medmindre vi holder op, er vi på røven«.
