Jeg forestiller mig, at jeg er med til en af Gatsbys fester, og jeg prøver forgæves at komme indenfor i huset for at finde ud af, hvem fanden Gatsby er. Og for at finde meningen med, at jeg er her. Det er også lidt sådan, jeg har det, når jeg læser ’Den store Gatsby’. Hvorfor glider den ud af hænderne på mig? Hvad er det for et behov for mening, bogen vækker i mig?

Men jeg har kun adgang til den pompøse have og må overgive mig til overfladen og til uvisheden sammen med de andre gæster, der er kommet for at feste uden helt at vide hvorfor. Det er dér, F. Scott Fitzgerald placerer mig som læser. Midt i festen. Udenfor og ensom.