En astrolog sendte mig en e-mail for at fortælle at hun havde vigtige nyheder til mig om begivenheder i min umiddelbare fremtid. Hun kunne se noget jeg ikke kunne se: Hun var kommet i besiddelse af mine personoplysninger, og det havde givet hende mulighed for at studere planeterne og få information fra dem. Hun mente jeg skulle vide at der snart ville ske en vigtig transit på min himmel. Denne oplysning syntes hun var virkelig spændende, når hun tænkte på de forandringer det kunne medføre. Mod et mindre honorar ville hun delagtiggøre mig i sin viden og gøre mig i stand til at bruge den til min fordel.

Hun kunne fornemme – fortsatte e-mailen – at jeg var faret vild i tilværelsen, at jeg somme tider kæmpede for at finde mening med min nuværende situation og bevare håbet for fremtiden; hun kunne mærke en stærk personlig forbindelse mellem os, og selv om hun ikke kunne forklare den følelse, vidste hun også at nogle ting ikke lod sig forklare. Hun forstod at mange mennesker lukkede af for hvad himlen over deres hoved havde at sige, men hun var af den faste overbevisning at det ikke gjaldt mig. Jeg havde ikke den blinde tro på virkeligheden som fik andre til at hige efter håndfaste forklaringer. Hun vidste at jeg havde lidt tilstrækkeligt til at begynde at stille nogle bestemte spørgsmål som jeg endnu ikke havde fået svar på. Men planeternes bevægelser repræsenterede et felt som gav uendelig genklang i menneskets skæbne: Måske var det bare sådan at nogle mennesker ikke kunne tro at de var betydningsfulde nok til at optræde der. Det sørgelige faktum er, sagde hun, at vi i denne videnskabens og skepticismens tidsalder har mistet fornemmelsen af vores egen betydning. Vi er blevet grusomme, over for os selv og andre, fordi vi tror at vi i sidste ende ikke er noget værd. Hvad planeterne tilbyder, sagde hun, er intet mindre end en chance for at genvinde troen på menneskets storhed: Hvor meget mere værdighed og ære, hvor meget omtanke og ansvarlighed og respekt ville der ikke være i vores omgang med hinanden, hvis vi troede at hver og en af os havde kosmisk betydning? Hun følte at jeg af alle mennesker ville kunne se de muligheder der her var for fred og velstand i verden, for slet ikke at tale om den revolution en dybere forståelse af begrebet skæbne kunne udvirke på det rent personlige plan. Hun håbede jeg ville tilgive at hun tog kontakt på denne måde og talte så frit. Som hun allerede havde nævnt, følte hun der var en stærk, personlig forbindelse mellem os, og det havde givet hende mod til at sige hvad hun havde på hjerte.