0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix

Leonora Carrington gjorde tidligt oprør mod sin rige, romersk-katolske opvækst - f.eks. blev hun smidt ud af mindst to klosterskoler, inden hendes forældre sendte hende på kostskole i Firenze, da hun var 14. Fem år senere flygtede hun til Paris med den mere end dobbelt så gamle Max Ernst. Her er hun fotograferet i 2000 i sit atelier i hjemmet i Mexico City, hvor hun boede fra 1942.

Surrealismens muse provokerer stadig: Man er jo blot et stykke suppekød, der før eller siden må overgive sig og indgå i det store kredsløb

Velhavende, smuk, kæreste med Max Ernst, surrealismens muse, til tider vanvittig, men selvfølgelig først og fremmest kunstner i egen ret. Leonora Carrington er en af de mange kvinder, som i disse år opdages på ny. For Benedicte Gui de Thurah Huang blev mødet med den britisk-mexicanske kunstner et møde, som begyndte forbeholdent, men endte i overgivelse.

FOR ABONNENTER

Leonora Carrington voksede op på Crookhey Hall i Lancashire. Moren var irsk, faren tekstilmagnat og havde en anselig aktieandel i Imperial Chemicals Industries. Familien var ’nye penge’, men satsede på datterens skønhed som adgang til et liv blandt adel og overklasse. Leonora skulle debutere og vises frem ved ballerne, siden skulle hun giftes godt.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?