0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix

Leonora Carrington gjorde tidligt oprør mod sin rige, romersk-katolske opvækst - f.eks. blev hun smidt ud af mindst to klosterskoler, inden hendes forældre sendte hende på kostskole i Firenze, da hun var 14. Fem år senere flygtede hun til Paris med den mere end dobbelt så gamle Max Ernst. Her er hun fotograferet i 2000 i sit atelier i hjemmet i Mexico City, hvor hun boede fra 1942.

Surrealismens muse provokerer stadig: Man er jo blot et stykke suppekød, der før eller siden må overgive sig og indgå i det store kredsløb

Velhavende, smuk, kæreste med Max Ernst, surrealismens muse, til tider vanvittig, men selvfølgelig først og fremmest kunstner i egen ret. Leonora Carrington er en af de mange kvinder, som i disse år opdages på ny. For Benedicte Gui de Thurah Huang blev mødet med den britisk-mexicanske kunstner et møde, som begyndte forbeholdent, men endte i overgivelse.

FOR ABONNENTER

Leonora Carrington (1917-2011) kom ind i mit liv dét år, hun ville være fyldt hundrede. I 2017 havde forlagene travlt med at genudgive hendes tekster, mens museerne kappedes om at udstille hendes malerier og skulpturer. Alt tydede på, at Carrington stod over for sin store genopdagelse både som forfatter og billedkunstner. Jeg havde aldrig før hørt om hende, men forsøgte nu hurtigst muligt, i et sommerhedt tog mellem to rumænske byer og med næsen i hendes samlede noveller, at råde bod på sagen.

Leonora Carrington voksede op på Crookhey Hall i Lancashire. Moren var irsk, faren tekstilmagnat og havde en anselig aktieandel i Imperial Chemicals Industries. Familien var ’nye penge’, men satsede på datterens skønhed som adgang til et liv blandt adel og overklasse. Leonora skulle debutere og vises frem ved ballerne, siden skulle hun giftes godt.

Jeg bladede gennem trivia og frem til åbningsnovellen ’The Debutante’, som netop handler om Leonoras tid som debutant. Naturligvis i en forvansket, fortryllet og forrykt version. En ung pige besøger dagligt zoologisk have for at møde sin eneste veninde, en hyæne. Pigen hader baller, og en dag overtaler hun hyænen til at deltage i hendes sted. Hyænen må forklædes, og i fællesskab myrder de en tjenestepige, så hyænen kan få et menneskeansigt. Iført ansigt, handsker og de bedste højhælede er hyænen ikke til at kende. Tjenestepigen ædes i en ruf, inden hyænen farer af sted til ballet med resterne af hendes fødder i en broderet selskabstaske.

Jeg har svært ved at komme i tanke om en coming of age-historie lige så bizar som ’The Debutante’. Den er både en ætsende fortælling om urimelige klasseforhold og overklassens ækle kødmarked og et kort og enkelt eventyr.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce