Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Aguilar/Ritzau Scanpix

Leonora Carrington gjorde tidligt oprør mod sin rige, romersk-katolske opvækst - f.eks. blev hun smidt ud af mindst to klosterskoler, inden hendes forældre sendte hende på kostskole i Firenze, da hun var 14. Fem år senere flygtede hun til Paris med den mere end dobbelt så gamle Max Ernst. Her er hun fotograferet i 2000 i sit atelier i hjemmet i Mexico City, hvor hun boede fra 1942.

Surrealismens muse provokerer stadig: Man er jo blot et stykke suppekød, der før eller siden må overgive sig og indgå i det store kredsløb

Velhavende, smuk, kæreste med Max Ernst, surrealismens muse, til tider vanvittig, men selvfølgelig først og fremmest kunstner i egen ret. Leonora Carrington er en af de mange kvinder, som i disse år opdages på ny. For Benedicte Gui de Thurah Huang blev mødet med den britisk-mexicanske kunstner et møde, som begyndte forbeholdent, men endte i overgivelse.

FOR ABONNENTER

Leonora Carrington voksede op på Crookhey Hall i Lancashire. Moren var irsk, faren tekstilmagnat og havde en anselig aktieandel i Imperial Chemicals Industries. Familien var ’nye penge’, men satsede på datterens skønhed som adgang til et liv blandt adel og overklasse. Leonora skulle debutere og vises frem ved ballerne, siden skulle hun giftes godt.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden