I en postapokalyptisk nærfremtidsdystopi, hvor både samfund og sprog er degenereret, forsøger to unge brødre at overleve og finde sandheden om sig selv. ’Børnenes jord’ af den italienske tegneserieskaber Gipi er rå og brutal og fuld af ømhed.
Man læser med en klump i halsen: ’Børnenes jord’ er et lille chok af en tegneserie

Brødrene Lino og Santo lever i en verden efter den store katastrofe. De nærmeste naboer er fjendtlige, maden er knap, og søen, hvor brødrene bor med deres far, er giftig og fuld af menneskelig. Foto: Illustration fra bogen
Lyt til artiklen
Henter...
Kragerne skriger og guldsmedene summer i luften over den øde sump. Der er højt til himlen, men under tunge skyer virker det åbne landskab klaustrofobisk. Selv om de to brødre, Lino og Santo, er alene derude på jagt efter smådyr (de finder og dræber en hund), fornemmer man, at noget andet er faretruende tæt på. Og ser man efter, opdager man både pigtråd, nedbrudte hegn og noget, der ligner en fortabt vaskemaskine i vandkanten.
Sådan er det hele tiden i italienske Gipis postapokalyptiske tegneserie, ’Børnenes jord’, hvor farerne umærkeligt rykker tættere på, og hvor man ikke kan vide sig sikker på sine omgivelser. Den store (og genretypisk ubenævnte) katastrofe ligger ikke mange år tilbage, og normaliteten er kun en enkelt generation væk.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.