I ’Åndens liv’, Hannah Arendts grande finale, samlede hun det fokus, hun siden 1930’ernes slutning og fra udbruddet af Anden Verdenskrig havde haft på diktatur, folkemord og kolonialisme, det 20. århundreds civilisationstab. Det var hendes katastrofale livserfaring.
’Åndens liv’ diskuterer vores indre tankeverden og dens betydning for vores civilisation. Et sted citerer Arendt næppe blot for underholdningens skyld Blaise Pascal, hvis ’Tanker’, udgivet i 1669, vel vil stå til evig tid.





