0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter: Denne roman er så god, at du bare ønsker at starte forfra, når du når sidste side

Fra første sætning i norske Jon Fosses nye roman rives læseren fortryllet med i en aldrende kunstners uophørlige tankestrøm og følger ham i efterårsmørket på den korte biltur, som samtidig er et langt liv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tom A. Kolstad/Det Norske Samlaget
Foto: Tom A. Kolstad/Det Norske Samlaget

Jon Fosse fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2015 for sit værk 'Trilogien'. Hvis man har læst det, vil man opleve genkendelse i 'Det andet navn. Septologien I', selv om det ene værk foregår i middelalderen og det andet i nutiden. Fosse lader døren stå åben mellem sine værker og de tider, de udspiller sig i.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!

Fra første sætning bliver du suget ind i en skriftstrøm, som river dig med, og når du når sidste side, ønsker du bare at starte forfra igen. Og det kan du roligt gøre, for romanen begynder med et »Og«, som om det ikke er en begyndelse, men en fortsættelse, ligesom slutningen ikke helt er en slutning, for der er ikke noget punktum, hverken her eller nogen andre steder i romanen; der er bare sætning efter sætning, kædet sammen med komma og »og«, én lang tankestrøm, kun afbrudt af replikker og det tilbagevendende »tænker jeg«, der ikke så meget er en orientering som et mantra, et omkvæd, et rytmisk indslag.

Fosses originale fortællegreb skal erfares, men det er her mit job også at beskrive det.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce