Det er ærgerligt med forsiden. Sådan en gang abrikosfarvet tøsepjank. På en bog, der er overfyldt med det ene lækre limfjordsbillede efter det andet.
Men sådan er det åbenbart med vor tids kaffebordsbøger. De skal først og fremmest syne og lokke på afstand, og denne forside fanger i dén grad blikket – orange-lyserød-lyslilla solnedgang, alt for meget, gys!






