1. december afholdes der reception for det nye nummer af Ny Jord, som også denne gang tager udgangspunkt i klima- og biodiversitetskrisen, dog i hidtil uset skala.

Og så lige efter Black Friday: Nyt tidsskrift rummer over 660 sider med litterær økoaktivisme

En støvstorm fotograferet nær Sorø. Den svigtende regn i april måned betød, at jorden var voldsomt tør ude på markerne. Foto: Louise Herrche Serup/POLFOTO
En støvstorm fotograferet nær Sorø. Den svigtende regn i april måned betød, at jorden var voldsomt tør ude på markerne. Foto: Louise Herrche Serup/POLFOTO
Lyt til artiklen

Det er ikke hver dag, udgivelsen af et tidsskrift af og om litteratur vækker særlig opsigt i det litterære Danmark. Men det skyldes ikke, at der er nogen reel mangel på læseværdige litterære tidsskrifter i landet. Her kunne man f.eks. nævne K&K – kultur og klasse, Vagant, Hvedekorn og Standart.

Det nye nummer af Ny Jord, tidsskriftet for naturkritik er imidlertid væsensforskelligt fra de øvrige.

Det særlige ved Ny Jord er, at teksterne er en sammenblanding af antropologi, geografi, naturhistorie og litteratur. Det er altså en form for tværfaglig samtale om nødvendigheden af nye verdensbilleder, som har Jordens liv i centrum i denne antropocæne tidsalder.

Døde som levende bidrager

Det er ikke kun omfanget på over 660 sider, der er unormalt for et dansk litteraturtidsskrift, for dette fjerde nummer udkommer tillige i en tid, hvor man er vidne til, at unge mennesker over en bred kam søger radikal genforhandling af status quo.

Tænk ikke bare på Jonas Eikas takketale, da han vandt Nordisk Råds litteraturpris, men også mere præsent på de studerende på Filmskolen, som fik afsat rektoren i oprøret mod, hvad de så som en forkert retning for skolen, eller humaniorastuderende på KU, som besætter dekanatet i protest mod gentagne nedskæringer.

Det nye Ny Jord udgøres af tekster af en lang række forskelligartede bidragydere, døde som levende; fra August Strindbergs fotos af nattehimlen og Emil Bønnelycke prosadigt ’Århundredet’ til Joseph Roths essay ’Vores fædreland, vores epoke’ fra 1939 og helt frem til i dag med tekster af bl.a. C.Y. Frostholm og Lea Marie Løppenthin.

»Litteratur, som ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er spild af tid«, lød forfatter og klimaaktivist Lars Skinnebachs parole i digtsamlingen ’Øvelser og rituelle tekster’ fra 2010. Her små ti år efter er udsagnet om muligt mere aktuelt, og meget tyder også på, at Skinnebach ikke stod alene med den påfaldende erklæring.

Der afholdes reception for tidsskriftets udgivelse 1. december klokken 13-15 på spillestedet Alice, Nørre Allé, 2200 Kbh. N.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Simon Øst Vejbæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her