Det er i sig selv befriende, at Carsten Müller Nielsens roman ’De døde fylder dagene med en smag af mønter’ foregår så langt væk fra den danske andedam, som man næsten lige kan forestille sig. Jeg er vild med i en ny dansk bog at møde en person, der hedder Anna Jakovlevna Visjnevskaja. Müller Nielsens – meget udanske – bog handler om tiden efter Tjernobyl-katastrofen, der stadig er varm efter HBO-succesen ’Chernobyl’.
Det gør den på en filmisk registrerende måde, hvor vi igennem helt korte, ofte kortprosaagtige tekster får historien om en mand fra Minsk, der som chauffør var med til at rydde op i den radioaktive zone omkring Kopachi. Senere får han lymfekræft, sælger alt, hvad han ejer, og forlader sit liv for at tage bussen til Tartu i Estland, hvor han finder en bar og køber en prostitueret, der godt kan lide den franske performancekunstner Sophie Calle. Det eneste, hun skal gøre, er at lytte, mens han fortæller.
