Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Murray Close/AP
Foto: Murray Close/AP

Jennifer Lawrence spiller Katniss Everdeen i filmatiseringen af de populære 'Hunger Games'-bøger.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Fjerner den fra min ønskeliste. Farvel«: Fans raser over planerne for ny ’Hunger Games’-roman

Den nye roman følger den tyranniske diktator i Panem 64 år før handlingen i ’Hunger Games’-trilogien. Det har fået mange fans til at udtrykke deres utilfredshed.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det har vakt vrede blandt mange fans, at den populære ’Hunger Games’-forfatter, Suzanne Collins, i sin nye bog gør skurken Coriolanus Snow til hovedkarakter. Det skriver The Guardian.

’The Ballad of Songbirds and Snakes’, som bogen kommer til at hedde, er en såkaldt prequel – det vil sige, at den foregår før det tidspunkt, hvor handlingen i ’Hunger Games’-trilogien udspiller sig. I romanerne er Corioalanus Snow den tyranniske diktator i Panem, der ligger i ruinerne af det gamle Nordamerika.

Det er her, man hvert år gennemfører dødsspillet, hvor 12 drenge og piger eller mænd og kvinder bliver udvalgt til en kamp på liv og død. En kamp, der transmitteres direkte på tv.

’The Ballad of Songbirds and Snakes’ bliver udgivet i et rekordstort oplag på 2,5 millioner eksemplarer til maj, men der er allerede frigivet en passage fra et af kapitlerne. Og det er her, det bliver afsløret, at romanen følger Coriolanus Snow 64 år før handlingen i trilogien. Dengang var han blot 18 år gammel og forberedte sig på at skulle være mentor for en af de drenge eller piger, der skulle til at deltage i den 10. udgave af dødsspillet.

Slettet fra ønskeliste

»Vil du virkelig fortælle mig ... at jeg har ventet i årevis og har forudbestilt ’Hunger Games’-prequellen blot for at finde ud af, at den handler om præsident Snows baggrund ... om en rig hvid dreng, der bliver en autoritet, som elsker folkedrab?«, skriver en skuffet fan ifølge The Guardian.

»Sletter den fra min ønskeliste. Farvel«, skriver en anden.

Forfatteren Suzanne Collins har ifølge The Guardian tidligere sagt, at hun med den nye prequel ønskede at undersøge menneskets natur, hvem vi er, og hvad vi mener er nødvendigt for vores overlevelse.

’Hunger Games’-trilogien, der blev udgivet 2008-10, er blevet filmatiseret med Jennifer Lawrence i hovedrollen som Katniss Everdeen fra det fattige distrikt 12. Hun melder sig frivilligt til at deltage i dødsspillet i stedet for sin søster, der ellers er blevet udvalgt til at deltage.

I 2014 var ’Hunger Games’-trilogien tilsammen solgt i 65 millioner eksemplarer alene i USA, og den passerede Harry Potter-serien som den bedst sælgende romanserie nogensinde hos Amazon.

På verdensplan er bøgerne solgt i over 100 millioner eksemplarer.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden