0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stjerneforfatteren Margaret Atwood barsler med ny udgivelse

Den canadiske forfatter Margaret Atwood udgiver til november en ny digtsamling, der blandt andet handler om afslutninger og fornyelser. Og så falder udgivelsen sammen med det amerikanske valg, hvilket måske ikke er helt tilfældigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chy,jlw/AP
Foto: Chy,jlw/AP
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatteren bag den dystopiske roman og storsællert ‘The Handmaid’s Tale’, Margaret Atwood, udgiver til november en ny digtsamling med titlen ’Dearly’. Det oplyser Atwoods forlag McClelland & Stewart.

Digtene handler »om fravær og afslutninger, det at blive gammel og tilbageblik, men også om gaver og fornyelser. De udforsker kroppe og bevidstheder i overgange og hverdagsobjekter og ritualer, der i nutiden er indlejret i os. Varulve, sirener og drømme træder frem, ligesom forskellige former for dyreliv og fragmenter fra vores skadede miljø«, skriver forlaget.

Canadiske Atwood, der sidste år vandt Bookerprisen med romanen ’Gileads døtre’, skrev før sit store gennembrud en række digtsamlinger og debuterede helt tilbage i 1961 med ’Double Persephone’. Hendes seneste digtsamling er fra 2007.

Stor tv-succes

Atwoods store folkelige gennembrud, ’The Handmaid’s Tale’ fra 1985, danner baggrund for den anmelderroste og prisvindende tv-serie af samme navn, der gennem de seneste år også har været en stor seersucces.

Bogen er en dyster, nær fremtidsfortælling om en forurenet verden i opløsning og et totalitært regimes undertrykkelse af befolkningen og i særdeleshed de kvindelige ’tjenerinder’, der holdes fanget og skrupelløst udnyttes for at videreføre slægten. ’Gileads døtre’ er Atwoods imødesete opfølger, hvor hun skriver videre på den dystopiske fortælling. Den vil også blive omskrevet til tv.

Til maj vil det ligeledes være muligt at genopleve ’The Handmaid’s Tale’ opført som opera på Det Kongelige Teater.

Udgivelsesdatoen for Atwoods nye digtsamling falder sammen med det amerikanske valg, og det er svært at forestille sig, at det er helt tilfældigt. Der oplyses dog ikke nærmere om, hvilke ’fravær’ og ’afslutninger’ eller ’gaver’ og ’fornyelser’, digtene indeholder.


Læs mere:

Annonce