På et tidspunkt, mens jeg læser Rúni Weihes bog ’Bølger over det høje græs’, begynder jeg at overgive mig til det, der først virkede irriterende: det lidt hæmmede sprog, den ulidelige ambition om at tage ud i den færøske natur med telt i tre uger. Forsøget på at vende hjem, der også er en litterær ambition. ​

Lad være med at gøre det, er det eneste, jeg vil sige til ham. Men sådan har han det vist også lidt selv, så vidt jeg kan læse ud af de ordknappe sætninger.